Et spændende landsholdsår sparkes snart i gang, og for to af U-landsholdene bliver det med nye islæt på trænerposten. 
 
Morten Eskesen bliver assistenttræner for U21-herrelandsholdet til og med sommerens EM-slutrunde i Slovakiet. Her skal han i tæt samarbejdet med U21-landstræner Steffen Højer gøre holdet helt klar til at jagte rød-hvid succes.
 
På U18-herrelandsholdet tager Morten Corlin frem til sommer over som landstræner efter Morten Eskesen. Morten Corlin kommer fra DBU Talent og har tidligere været ungdomstræner i både B93, Brøndby IF og Hvidovre IF.
 
Peter Møller, fodbolddirektør i DBU, fortæller om rokaden:
 
”Med sit kendskab til de ældste talenter og vores måde at spille fodbold på passer Morten Eskesen rigtig godt ind i trænerstaben på U21, hvor hans menneskelige evner også bliver en stor gevinst for holdet,” siger Peter Møller.
 
”Morten Corlin er en dygtig talentudvikler med høj faglighed. Han har stor erfaring i at arbejde med unge talenter, så jeg er sikker på, at han har de helt rigtige kompetencer til jobbet,” siger Peter Møller.
 
Trænerrokaden skyldes, at U21-herrelandsholdet har stået uden assistenttræner siden december, hvor den nu tidligere U21-assistent, Kenneth Weber, blev assistenttræner på Herrelandsholdet.

Morten Corlin bliver U18-landstræner Morten Corlin dirigerer på sidelinjen i U16-futurelandsholdets kamp mod Belgien den 19. maj 2023. Foto: fodboldbilleder.dk