Danmark spillede fredag aften topkamp i EM-kvalifikationens gruppe A2, hvor de spanske verdensmestre var modstanderen på Vejle Stadion.

Der skulle gå 17 minutter, inden Andrée Jeglertz’ tropper kom i modvind. Jenifer Hermoso var pludselig fri foran mål og sparkede en spansk føring ind.

Efter 28 minutter blev det 0-2, da Mariona Caldentey sparkede et straffespark ind bag Maja Bay Østergaard i det danske mål.

Dette var også stillingen ved pausen.

I anden halvveg var der enkelte optræk til danske chancer, men det blev ved et 0-2-nederlag i den første af to kampe mod Spanien på blot fem dage. Næste kamp spilles på Tenerife tirsdag den 4. juni.

Maja Bay Østergaard blev kampens spiller for Danmark.

Næste hjemmekamp er den 16. juli på Vejle Stadion, hvor Tjekkiet er modstanderen i EM-kvalifikationens sidste kamp. Du kan allerede nu sikre dig din billet på billet.dbu.dk.