Dansk sejr til fodboldfest i Vejle
Kvindelandsholdet sluttede EM-kvalifikationen af med en 2-0-sejr over Tjekkiet på et festklædt Vejle Stadion.
Danmark kvalificerede sig fredag aften til sit niende EM for kvinder i træk med en 3-0-sejr på udebane mod Belgien.
Tirsdag aften skulle Kvindelandsholdet så runde kvalifikationen til EM 2025 i Schweiz af med en hjemmekamp mod Tjekkiet på Vejle Stadion.
Landstræner Andrée Jeglertz byttede ikke en eneste spiller i startopstillingen i forhold til vinderholdet fra Belgien, men det var alligevel de tjekkiske gæster, der kom bedst fra start i opgøret.
Efter den sløve start satte det rød-hvide hold sig dog på kampen. Efter et kvarter sendte Emma Snerle et godt indlæg ind i panden på anfører Pernille Harder, der headede bolden i kassen. Målet blev dog fejlagtigt annulleret for offside, viste TV-billederne.
Danskerne fortsætte med at skabe chancer, især via den hurtige højreside med Frederikke Thøgersen og Janni Thomsen. Modsat truede gæsterne med farlige kontraangreb og dødbolde, men afslutningskvaliteten var ikke god nok,
Kørt før pause satte Amalie Vangsgaard tæt under mål indersiden på et flot indlæg fra Sara Holmgaard. Desværre forhindrede en stolpebredde bolden fra at gå i kassen bag den tjekkiske keeper.
Efter en målløs første halvleg kom danskerne bedre ud til de sidste 45 minutter af kampen.
To store chancer orkestreret af indskiftede Signe Bruun førte ikke til en dansk føring. Men efter 55 minutter fik Real Madrid-spilleren endelig bolden over stregen med et fantastisk hovedstød. Indlæg fra venstre af Pernille Harder.
Selvom tjekkerne havde mest på spil i kampen med en mulig tredjeplads i gruppen, der kunne sikre overlevelse i Liga A til næste sæsons Nations League, var presset fra Danmark mod det tjekkiske mål massivt i størstedelen af anden halvleg.
Det udmundede sig i det 63. minut i endnu en dansk scoring. Jannie Thomsen blev afsender på et godt opspil i højresiden, og med venstrefoden placerede hun kuglen perfekt i netmaskerne. 2-0 til Danmark.
Tjekkiet kom aldrig tilbage i kampen. De 3.303 tilskuere fik en dansk sejr med hjem fra Nørreskoven, som samtidig lagde rammerne til en fantastisk og velfortjent fejring af EM-kvalifikation for det danske kvindelandshold.
Følg med på ForDanmark.dk for nyheder om Kvindelandsholdets kampe i efteråret.