Nogle trækker måske lidt overbærende på smilebåndet, når man nævner ordet seriefodbold. Er det ikke sådan noget med dårlig form, tvivlsom teknik og fokus på 3. halvleg?

Jo, det er det da uden tvivl nogen steder. Men det er også meget andet og mere.

Og sandheden er da bestemt også, at seriefodbold ikke har meget med topfodbold at gøre. Men det er netop meningen, for alle skal kunne være med til at spille, fordi fodbold er for alle.

Det er også korrekt, at seriefodbold udadtil godt kan forekomme temmelig ustruktureret nogle gange. Måske træner man slet ikke eller i hvert fald sjældent, fordi spillerne kun ønsker at spille kamp, og når man så endelig er ude til kamp, får man først samlet nok spillere til et hold i absolut sidste øjeblik.

Men det er ikke ensbetydende med, at seriefodbolden ikke er vigtig for spillerne og klubberne. For det er den, og derfor skal rammerne og formatet omkring serierækkerne være i orden med moderniserede turneringsrækker, professionelt it-setup, uddannede dommere til rådighed og så videre.

Det er ikke ligegyldigt, om man spiller Serie 2 eller Serie 4

Jeg så for nylig et indlæg, hvor forfatteren mente, at man blot skulle afskaffe alle turneringsregler i breddefodbolden. For det skal primært være simpelt, og så er det jo bare bredde.

Sagen er bare, at sådan et forslag slet ikke flugter med breddefodboldens natur og den passion, som tusindvis af spillere, trænere og frivillige bærer for spillet.

For breddeklubberne ønsker ikke, at der skal være helt frie rammer i forhold til regler og den slags. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, om man spiller i Serie 2 eller Serie 4, ligesom man heller ikke bare skal kunne gå ind fra gaden og spille en turneringskamp.

Der skal med andre ord være en rimelig balance mellem fleksibilitet og ordnede forhold, og derfor er der krav om holdkort, indrapportering af resultater og så videre.

Det bliver vi gang på gang mindet om, når vi drøfter turneringsforhold med vores klubber, og når vi afholder de årlige års- og delegeretmøder.

De forventer af os som organisation, at vi tager deres fodbold alvorligt. Det oplevede vi i høj grad, da Serie 6-rækken for et par år siden blev nedlagt i forbindelse med en turneringsreform. Her blev der rørt ved selve breddefodboldens sjæl, og det gav mange debatter og vakte mange følelser i de jyske klubber.

Endelig er det jo også værd at notere, at vores turneringssystem hviler på en sund demokratisk model, hvor det i sidste ende er de jyske klubber, som bestemmer de regler, der spilles efter. Det er med andre ord ikke noget, som vi sidder og dikterer som organisation. Tværtimod.

Regler kan helt sikkert forenkles

Dermed ikke sagt, at tingene ikke kan gøres bedre. Vi er helt klar over, at nogle regler kan virke både komplicerede og snørklede at forstå, og med årene er der er også sket en regelvækst. Det er samlet set ikke optimalt, uagtet at det i sidste ende er gjort for at imødekomme klubbernes ønsker.

Men det er noget, som vi er opmærksomme på, og det er helt sikkert også noget, der både kan forbedres og forenkles. Men at afskaffe alle regler er bestemt ikke en løsning, der vil falde i klubbernes smag.

Vi er stolte over at organisere fodboldturneringer, der ikke bare bidrager til fodboldglæde, sundhed og fællesskab, men som også er med til at skabe liv i lokalsamfundene. For det er i høj grad lokalopgørene, der giver selve dynamikken i seriefodbolden.

Vi kan nævne Ribe BK mod Hviding IF. Moseby Boldklub mod Jetsmark IF. Eller Skjern GF mod Tarm IF. Opgør, som er et spejl af en kærlig rivalisering, der ikke kun foregår på fodboldbanen, men som også handler om håneret, storebror mod lillebror og så videre.

Og dem, der har erklæret seriefodboldens snarlige død, må også væbne sig med tålmodighed. Faktisk oplever vi fremgang i antal hold i øjeblikket.

Uforbeholden kærlighed til spillet er fundamentet

Seriefodbolden er en del af vores folkesjæl. Den berører og rører tusindvis af mennesker. Både på og udenfor banen.

Og mens sheiker og lignende typer rykker ind og overtager kontrollen over en stadig stigende del af elitefodbolden, så forholder det sig anderledes i seriefodbolden.

Her er det den uforbeholdne kærlighed til spillet, der udgør fundamentet. Også selv om banerne er urimeligt knoldede, at vi kun er 10 mand, når kampen starter, og at vi faktisk kun har luft til en halv time.

Og endelig er der jo den berømte 3. halvleg, hvor fællesskabet dyrkes, stort og småt vendes, og drillerierne har frit spil.

Debatindlægget er bragt i Idrætsmonitor d. 20. august 2024.