Fodbolden ruller fortsat i Herlev
Herlev Kommune, DBU og DBU Sjælland forlænger fælles aftale, som i særlig grad handler om, at kommunens børn og unge skal få flere gode oplevelser i de lokale fodboldklubber.
40 kommuner. Så mange kommuner har i dag en velfærdsalliance med DBU og DBU Bredde. Herlev Kommune var blandt de allerførste, som skrev under på en aftale, som sætter velfærd og fodbold på formel. Den 6. september 2023 er en forlængelse af samarbejdet frem til 2028 blevet forsejlet.
Stærk alliance til gavn for alle
I Herlev Kommune skal det altså være en fest at spille fodbold for både piger og drenge. Og det skaber et stærk og forankret samarbejde mellem DBU, DBU Sjælland, Herlev Kommune og de lokale fodboldklubber et solidt fundament for.
DBU’s formand Jesper Møller glæder sig over aftalen og siger:
“Pigefodbolden er i rivende udvikling i disse år. Det er fantastisk, at vi i samarbejde med fodboldklubberne og Herlev Kommune kan understøtte muligheden for, at endnu flere piger og drenge kan indgå i fodboldens fællesskaber på lige vilkår. Det kan kun lade sig gøre ved et stærkt samarbejde med DBU Sjælland og fodboldklubbernes fantastiske frivillige, og jeg glæder mig til følge aktiviteternes effekter i årene frem.”
Flere drenge og piger på banen
Med den fornyede aftale, følger også fornyede indsatsområder. Herlev Kommunes klubber er her en meget vigtig medspiller, som har peget på flere tiltag, som især skal komme fodboldglade børn og unge til gode:
‘Get Movin’ er fx et tiltag, som handler om at gøre pigefodbolden endnu bedre ved hjælp af bedre trænere, flere dommere, gode forbilleder og opprioritering af pigerne, så drenge og piger kan spille på lige vilkår.
Borgmester Thomas Gyldal Petersender frem til Get Movin og de andre initiativer i aftalen:
”Jeg er glad for, at vi nu tager fat på et samarbejde om at styrke fællesskab og trivsel for særligt børn og unge i vores foreninger. Jeg glæder mig til at følge initiativerne i aftalen, for eksempel Get Movin’-indsatsen, der blandt andet skal øge spilleglæden og skabe nye rollemodeller i pige- og kvindefodbolden. Børn og unges trivsel er et vigtigt emne i disse år. Her har fællesskabet om sport og motion noget at byde på”.
Fodbold for unge også i fokus
Klubbernes ungdomsafdelinger. støttes også med den nye aftale DBU Sjællands formand Jakob Koed understreget der posivive fokus på klubledere og trænere.
”Jeg er glad for, at vi med tiltagene i aftalen kan understøtte kommunens klubber med udvikling og prioritering af ungdomsfodbolden i Herlev Kommune. Derudover glæder det mig, at der både er fokus på at understøtte det strategiske arbejde i bestyrelserne samt at inspirere og give nye værktøjer til de mange ungdomstrænere, der gør en forskel ude på banerne”, siger Jakob Koed.
Aftalen understøtter også udviklingen af talenter gennem et udviklingsforløb med DBU og DBU Sjælland.
Herlev Kommune underskrev allerede i 2015 en velfærdsaftale med DBU. Dengang var omdrejningspunktet et fodboldprojekt for ledige, som skulle hjælpe dem i job og uddannelse. Det blev kaldt 'Herlevmodellen' og er senere blevet til et landsdækkende projekt 'Fodbold for Fremtiden' - med gode resultater.
Get Movin’ er støttet af Nordea-fonden.
Læs mere om Velfærdsalliancer her