Tirsdag aften mødte Danmark miniputnationen San Marino på udebane.

Kampen startede langsomt ud og blev langt hen ad vejen spillet på hjemmeholdets præmisser, og det danske hold havde svært ved at komme frem til chancer.

Kørt for første halvlegs afslutning slog den danske angriber Rasmus Højlund dog til. Han fik en bold i feltet, som han med et kort aftræk og et hårdt spark knaldede direkte op under nettaget. 1-0 til Danmark.

Anden halvleg startede på samme måde som første, hvor Danmark havde svært ved at bryde et meget defensivt San Marino-mandskab op.

Efter 61 minutter gik det galt for Danmark. Efter et hjørnespark fik Alessandro Golinucci en nedfaldsbold i det danske felt, og han sparkede den i kassen. 1-1.

Ni minutter senere var Yussuf Poulsen på pletten, da Jonas Wind lagde et flot indlæg ind i panden på Leipzig-angriberen, som kunne bringe Danmark på sejrskurs. 2-1, der også blev kampens slutresultat.

I kampen fik Elias Jelert sin debut for Herrelandsholdet, da han startede inde på højre back.  

1.900 danskere havde taget turen til San Marino for at støtte de danske drenge.

Kampens spiller blev opgørets første målscorer, Rasmus Højlund.