Kasper Hjulmand har udtaget truppen til de kommende EM-kvalkampe
Kasper Hjulmand har udtaget de 25 spillere, der er med i truppen, når Herrelandsholdet møder Nordirland og Slovenien i de kommende EM-kvalifikationskampe.
Danmark skal jagte de tre point i EM-kvalifikation mod Nordirland hjemme i Parken den 16. juni. Derfor var det også passende, at det netop var det danske nationalstadion, der tirsdag eftermiddag dannede ramme, da den danske landstræner Kasper Hjulmand kunne afsløre de 25 spillere, der er udtaget til de to kampe mod hhv. Nordirland i Parken den 16. juni og udebanekampen mod Slovenien i Ljubljana den 19. juni.
Truppen bød på flere glædelige gensyn med blandt andre Christian Eriksen, Andreas Skov Olsen og Jesper Lindstrøm, der ikke var med til de første EM-kvalifikationskampe på grund af skader.
Det danske herrelandshold samles på mandag i Helsingør, men allerede i morgen onsdag og frem til fredag samles flere spillere fra herrelandsholdet og U21-landsholdet til fællestræning på KBs træningsanlæg på Frederiksberg.
Til kampen mod Nordirland vil holdet spille i en relancering af den ikoniske udebanetrøje fra VM 1986 for at markere hummels 100-års jubilæum.
Læs mere om trøjelanceringen her