Selvom sommeren kun lige er slut, er julen ikke langt væk. Det er nemlig nu muligt at bestille årets ’En Del af Noget Større’-julekalendere til klubben.

Når små og store fodboldspillere skal ud at stemme dørklokker eller på rundtur til familiemedlemmer, kan det igen i år blive med salg af jeres egen DBU-kalender med de bedste hold- eller klubfotos.

Klubben kan tilmed få penge i kassen uden at skulle lægge ud for kalenderne. I skal dog sørge for at afregne, når julen er overstået.

Mange tusinde kroner til klubben
Der er flere måder, I kan vælge at sælge skrabekalenderne på: I kan vælge at gå med livrem og seler ved at kunne returnere alle de kalendere, I ikke får solgt. På den måde tjenes 15 kroner per solgt julekalender.

Hvis I bestiller uden returret, kan I tjene 23 kroner per solgt kalender. Men kan altså ikke returnere de usolgte kalendere. Hvis I sælger 1.000 julekalendere, betyder det altså hhv. 15.000 og 23.000 kroner til klubben. Dertil kommer eventuelle indtægter fra de sponsorer, I kan sætte på kalenderen.

Salg uden besvær med det praktiske
Med DBU’s skrabejulekalendere kan I slippe for administration af spilletilladelser og præmier: DBU tager sig af al praktik med spilletilladelse, gevinster, afregning og logistik. Det gør det nemmere for klubben, end det eksempelvis vil gøre med en klubkalender.

I kan dog stadig gøre skrabejulekalenderen til jeres egen og vælge egne fotos, klublogo samt tilføje op til fire sponsorer på kalenderen. Der følger en udførlig salgsguide og salgsmateriale med, når I bestiller, så det er let at gå til.

DBU’s overskud fra salget får desuden til en række almennyttige formål indenfor ungdomsområdet.

I kan bestille julekalenderen allerede nu og være klar til at starte salget fra den 1. oktober 2022 og indtil den 24. december 2022.