Kvindelandsholdet buldrede igennem VM-kvalifikationen med ni sejre i ni kampe og bookede suverænt en plads som en af de 32 fodboldnationer til verdensmesterskaberne i 2023

Danmark starter forberedelserne til den store slutrunde mod VM-værten Australien, der gæster Viborg Stadion den 11. oktober.

Landstræner Lars Søndergaard har udtaget truppen på 23 spillere, og der er to ændringer sammenlignet med truppen til VM-kvalifikationskampen mod Montenegro.

Midtbanespiller Sofie Junge Pedersen fra Juventus er tilbage i landsholdstruppen efter en mindre skade, mens keeper Maja Bay Østergaard fra FC Thy-Thisted Q også er med. Derudover tæller truppen navne som Pernille Harder, Katrine Veje, Lene Christensen og Sara Thrige.

”Vi leverede en VM-kvalifikation, som vi kan være rigtig stolt af. Vi står et godt sted, men allerede nu begynder arbejdet frem mod at kunne byde verdens bedste landshold op til dans til slutrunden næste år. Australien er en stærk modstander, som bliver en god første VM-test for os. Vi glæder os til at spille på vores hjemmebane i Viborg foran forhåbentligt mange rød-hvide fans,” siger Lars Søndergaard.

Kvindelandsholdet møder Australien tirsdag den 11. oktober kl. 18.00 på Viborg Stadion. Du finder billetter til opgøret på billet.dbu.dk.

Kampen kan også ses på DR1 og DRTV.

Se truppen herunder

Truppen mod Australien oktober 2022