Billetsalget til årets DBU Fodboldskole er startet
Skal dit barn med på årets sjoveste skole, hvor fodbold og fællesskab er nøgleordene? Så klik ind på fodboldskolens hjemmeside, hvor I kan sikre jer billetten allerede nu.
For rigtigt mange drenge og piger er sommer lig med fodbold og nye kammerater. Sådan har det i været siden 1993, hvor den første DBU Fodboldskole løb af stablen. Næste år er ingen undtagelse.
Selvom sommeren endnu synes langt væk, har klubber over hele landet allerede meldt sig klar til at åbne klubhus og baner for de tusindvis af fodboldglade børn og unge, der hvert år deltager i fodboldskolerne. Og du kan få fingrene i billetten allerede nu!
Nye muligheder for fodboldskolerne
Sidste år blev DBU Fodboldskole for første gang rullet ud i nye formater.
Det gentager sig igen i år, hvor klubber også kan tilbyde fodboldskoler i påske- eller efterårsferien. Fodboldklubberne kan også vælge at lave skoler kun for piger eller kun for drenge, fodboldskoler over tre dage eller kortere skoler, så de yngste også kan være med.
I 2022 var fodboldskolernes særdeles populære. Mere end 24.000 drenge og piger fandt vej ud på fodboldbanerne, hvilket var det største antal deltagere i fire år. Vent derfor ikke for længe med at købe billetten. Flere af næste års fodboldskoler er allerede udsolgt.
Køb din billet her
Fakta om DBU Fodboldskole
Grundlagt 1993
Mere end 750.000 solgte billetter i alt
DBU Fodboldskole 2022:
Fodboldskoler: 229
Deltagere: 24.458
Trænere: 1.515