Kvindelandsholdet taber sidste kamp før EM
En dansk drømmestart var ikke nok hente sejren hjem til Danmark, der led et smalt nederlag til Norge.
Kvindelandsholdet mødte onsdag Norge i den sidste testkamp før EM.
Knap nok var kampen fløjtet i gang, før bolden havnede bag den norske målmand.
Et fremragende oplæg af Sara Holmgaard sendte bolden ind til Signe Bruun, der sikkert kunne heade den i mål. Et minut spillet og 1-0 til Danmark.
De danske kvinder fortsatte det flotte spil, men efter en lille halv time kom nordmændene langsomt tilbage i kampen. Det norske pres kulminerede i det 39. minut, hvor Guro Reiten med et skud ude fra udlignede for Norge.
Dobbelt norsk målscorer
I anden halvleg fortsatte nordmændene deres pres, og der skulle ikke gå lang tid, før den norske målscorer, Guro Reiten, igen var på pletten.
Efter et farligt dansk boldtab endte bolden bagerst i det danske felt, hvor den hurtige nordmand endnu engang stod klar. 2-1 til Norge.
Danmark havde herefter flere chancer, men målet udeblev. Dermed kunne Norge trække sig sejrrigt ud af opgøret.
Danmarks næste opgør er d. 8. juli. Her spiller de deres første kamp i EM-slutrunden mod Tyskland.