Hver tredje oplever racisme på fodboldbanen
Tilråb som ’sorte svin’ eller ’abe’ er ikke en sjældenhed for indvandrere og efterkommere på fodboldbanen. For 31 procent hører ofte negative tilråb, der relaterer sig til race og etnicitet. Det viser en ny undersøgelse, der har kortlagt diversiteten i fodbold-Danmark.
”Hey Yas, du kører bare”. Et fredeligt tilråb til en fredelig træning på banen i Hørsholm. Råbet er møntet på Yasser El-Ahmad. Den 31-årige fodboldspiller med palæstinensiske rødder har driblet, spillet og øvet finter igennem 25 år. For det meste uden problemer, men hans hudfarve har flere gange givet ham dårlige oplevelser på grønsværen:
“Jeg er blevet kaldt perker, abe og har fået at vide, at jeg skulle skride hjem, hvor jeg kommer fra. Tilråbene er kommet i kampens hede, hvor modstanderen har provokeret mig for at få mig til at miste fatningen,” fortæller Yasser El-Ahmad.
Racistiske tilråb sætter spor
Yassar El-Ahmad er en af de 31 procent indvandrere og efterkommere, som oplever racistiske tilråb i fodboldverdenen. Han forsøger at gøre sig hård og lade det prelle af, men de værste episoder bider sig alligevel fast. Derfor er han samtidig også blandt de 18 procent, der har følt sig krænket af tilråbene, fortæller han.
Tallene stammer fra en ny undersøgelse, som DBU står bag i samarbejde med Kantar Gallup.
Og resultaterne overrasker ikke Nina Groes, der er formand for DBU’ Diversitetsudvalg. Hun mener, at kampen mod racisme skal sættes på dagsordenen i klubberne og i DBU:
“Jeg synes, det er stærkt bekymrende tal. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for det her, og det smukke ved fodbold er jo netop, at det er og skal være for alle. Fodbold er en så stor del af vores samfund og vores kultur, at vi er forpligtiget til at sætte handling bag ordene, når vi ser sådanne tendenser.”
Lukker af for tilråb
”Der var altså hånd på,” siger Yasser, som lige har misset et skud mod mål. Holdkammeraterne stopper kampen og diskuterer lidt.
Selv til fredagstræningen med vennerne går Yasser El-Ahmad efter en sejr, selvom der ikke er andet end æren på spil. Han elsker fodbold, og han går efter at vinde, men det skal være spillet og ikke de feje tricks, som skal afgøre det:
“Det bedste, jeg kan gøre, er at lukke af over for en modstander, som opfører sig dårligt og råber efter mig. Men det er glippet én enkelt gang, hvor jeg tacklede en modstander, som blev ved at provokere og til sidst sagde noget meget grimt om min mor. Dér gik grænsen for mig. Men min reaktion er selvfølgelig ikke okay. Jeg burde have ladet det være op til dommeren,” fortæller han.
Følelser og stemning tager over
Asker Hedegaard Boye, der er journalist, idéhistoriker og forfatter til flere bøger om netop fodbold, mener, lige som Yasser El-Ahmad, at det er positivt med mere fokus på området, for det kan være med til ændre ved udfordringerne:
“Der har altid været problemer med racisme, men det er kommet til at fylde mere, og det er positivt, for så kommer problemerne frem i lyset,” siger han og peger på, at fodbolden afspejler problematikker i samfundet. Dog er der også en helt særlig kultur omkring fodbolden, når to hold mødes, forklarer Asker Hedegaard Boye:
”I fodbolden hersker en stammekultur, hvor det bliver ‘dem mod os’. Der er mange følelser involveret, og stemningen kan blive intens. Nogle har svært ved at finde grænsen, når de prøver at ramme modstanderen, hvor det gør mest ondt. Det skal der slås ned på. Racistiske tilråb skal udløse en straf,” mener han.
Yasser El-Ahmad er ved at afrunde dagens træning for at komme hjem til familien og fredagsunderholdningen. Han er dog klar til de kommende kampe og er ikke i tvivl om, hvordan han bedst skal klare et intenst opgør i en kamp om sejr:
“Den bedste måde, jeg selv kan vinde over min modstander, er at vise, at jeg er den bedste fodboldspiller, ” afslutter han.