Nye navne i fint selskab
De danske dommere klarer sig bedre og bedre. Det anerkender FIFA også, som netop har tilføjet yderligere fire dommere med dansk pas på sin liste over dem, der skal lede kampene i europæisk fodbold næste år.
Det er helt særligt, når man som klubhold får lov til at teste sig af internationalt. Senest var det FC Midtjylland, der repræsenterede de danske farver blandt Europas bedste i Champions League.
Men det er ikke kun klubhold, som kan få store, uforglemmelige oplevelser på Europas største fodboldadresser. I dag er der 24 navne med dansk pas på FIFA’s liste over dommere og linjedommere, som det kommende år skal være med til at lede europæiske opgør.
Og blandt dem finder vi fire nye navne. Det drejer sig om: Sandi Putros, Frederikke Lydia Søkær, Steffen Bramsen og Fie Bruun.
“Jeg har haft FIFA-udnævnelsen som mål, siden jeg debuterede i Superligaen. Så det er et stolt øjeblik for mig, at hårdt arbejde og dedikation har båret frugt. Og allerede nu er nye mål sat om at kæmpe med om de største kampe i Europa. Jeg glæder mig meget til at komme rundt i alle afkroge af Europa, opleve anderledes fodboldkulturer og opnå vigtig erfaring til gavn for dansk fodbold,” fortæller Sandi Putros.
Dermed er der endnu flere danske dommere, som får endnu mere international erfaring og store oplevelser i europæisk fodbold.
Listen over de danske dommere, som FIFA har tilføjet på sin liste, er her:
FIFA dommere herrer
Jakob Kehlet
Jens Maae
Jørgen Burchardt
Mads-Kristoffer Kristoffersen
Morten Krogh
Peter Kjærsgaard
Sandi Putros (NY)
FIFA dommere kvinder
Frederikke Lydia Søkær (NY)
Frida Klarlund
FIFA Linjedommere herrer
Daniel Nørgaard
Dennis Rasmussen
Heine Sørensen
Jacob Mastrup
Jesper Dahl
Lars Hummelgaard
Niels Høg
Ole Kronlykke
Steffen Bramsen (NY)
Victor Skytte
FIFA linjedommere kvinder
Fie Bruun (NY)
Line-Maria Rasmussen
Sidsel Dall
Futsal dommere
David Nissen
Martin Køster