Jonas Wind tilbage på U21-landsholdet
Det danske U21-landshold fortsætter efter ni måneders pause i september jagten på EM-billetten. Danmark møder i Aalborg Ukraine og i Belfast Nordirland med en trup, der både byder på et comeback og flere nye navne.
Landstræner Albert Capellas lægger ikke skjul på glæden og udsigten til at komme i gang med at spille fodbold igen. Seneste kamp var en træningskamp i januar, mens det er over ni måneder siden, at der er senest er spillet en kamp i EM-kvalifikationen.
”Det bliver rigtig godt at blive samlet med holdet igen, og jeg glæder mig til både at se spillerne igen, men også komme ud på banerne med noget på spil. Det er derfor glædeligt, at vi trod et par skader har de fleste stamspillere til rådighed, men ser også frem til at sige velkommen til at se nogle nye ansigter i U21-regi,” siger Albert Capellas, der sluttede efteråret af med maksimumpoint i gruppen.
”Vi havde en rigtig god afslutning i efteråret, men for mig ser jeg det som om, vi starter fra nul igen og stadig har 15 point at spille for. Det nye kvalifikationsformat betyder også, at vi skal være skarpe uanset vores aktuelle position i gruppen og skal spille for alle point. Ambitionen er stadig at vinde gruppen!” lyder det fra Capellas.
Først gælder det kampen mod Ukraine d. 4. september i Aalborg, der dog grundet Corona-pandemien spilles for tomme tribuner, og herefter Nordirland i Belfast d. 9. september
”Ukraine viste os i seneste opgør at det er et svært hold at spille imod, og er et hold med stor styrke på mange positioner og er vi ikke koncentreret så vi også hvor hurtigt de kan komme tilbage i en kamp. Nordirland var et tæt opgør i Aalborg sidste og er et typisk meget fysisk hold, og vi forventer også her en svær kamp i Belfast.
”Det er dejligt at se Jonas Wind tilbage i landsholdstrøjen en efter den ærgerlige skade han fik, og som har holdt ham ude af både klub- og landshold i længere tid. Derudover byder vi også velkommen til nogle nye ansigter som jeg ser frem til at møde og se i truppen.
Både Rasmus Carstensen, Sebastian Hausner og Lukas Engel helt nye i U21-sammenhæng – sidstnævnte fra 1. divisionsklubben Fremad Amager, der dermed for første gang i mange år får en landsholdsspiller igen
TRUPPEN