Er du tilmeldt Store Trænertræf?
Efterårets trænerbegivenhed nummer 1 nærmer sig! Bliv inspireret af OB’s superligatræner Jakob Michelsen, Liverpools indkasttræner plus mange flere instruktører på Store Trænertræf i Vejen – og hent 10 point til din B- eller C-licens.
Den 8.-9. november slås dørene op til 2019-udgaven af Store Trænertræf. Endnu en gang samles landets fodboldtrænere for alle niveauer og aldersgrupper til et fodboldfagligt døgn spækket med inspirerende oplæg, udviklende træningsøvelser og sparring med ligesindede.
Cheftræneren for OB’s superligamandskab, Jakob Michelsen, er at finde blandt de mange trænerprofiler på programmet. Han vil give et indblik i sin hverdag som superligatræner og de udfordringer, der følger med.
Du kan også få et nyt og anderledes blik på din træning via Thomas Grønnemarks oplæg og inspirationstræning om den optimale udnyttelse af indkast. Til daglig træner han netop dét med Liverpool FC’s stjernespillere samt flere danske topklubber. Derudover kan du f.eks. møde Martin Bloch, der er tidligere talenttræner for ungdomshold i DBU og i dag arbejder som Head of coaching i AGF, samt U17 pigelandstræner, Kristian Mørch.
Program
FREDAG 8. NOVEMBER 2019 | |
---|---|
14.00 | Velkomst v/ Peter Rudbæk, Trænerudviklingschef i DBU |
14.30 | Per Andersen og Poul Erik Kristensen – Hvordan udvikler vi robusthed, modgangsparathed, vedholdenhed, viljestyrke og en stærk vinderkultur? |
16.30 | Pause |
17.00 | Martin Bloch, AGF Head of coaching – Ledelse tæt på cheftræneren (U10-U19) |
18.15 | Middag |
LØRDAG 9. NOVEMBER 2019 | |
---|---|
08.00 | Thomas Grønnemark, indkasttræner Liverpool FC – Det Lange, Hurtige og Kloge indkast |
10.30 | Pause |
10.45 |
Vælg 1 af 2 mulige spor:
|
12.45 | Frokost |
13.30 | Jakob Michelsen, cheftræner OB Superliga – Superligatrænerens hverdag |
14.30 | Tak for denne gang |
Ret til ændringer i programmet forbeholdes. |
Optjen 10 point til kursusregnskabet
Husk, at Store Trænertræf giver hele 10 refreshmentpoint for trænere med B- eller C-licens.
Bemærk: Sidste frist for tilmelding er 5. november, og pladserne bliver afsat efter først-til-mølle-princippet.
Pris
Det koster 1.600 kroner at deltage i Store Trænertræf og 2.000 kroner, hvis du ønsker at overnatte. Overnatningen foregår i to-firesengsværelser.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte René Jensen på mail rjen@dbujylland.dk eller telefon 8939 9954.