Fodbold For Alle

Copenhagen Pride er i gang. Sammen med Spillerforeningen og en lang række organisationer sætter vi yderligere fokus på homofobi i dansk fodbold.

Af: Michelle Thygesen

 

Fodbold skal være for alle. Så enkelt kan det siges. Derfor har vi i samarbejde med Spillerforeningen og landsholdsspillerne Pernille Harder, Mathias Zanka, Pierre Emile Højbjerg og Martin Braithwaite lavet denne video for at vise, at vi tager skarp afstand fra homofobi – både på og udenfor banen.

 

Organisationer står sammen mod homofobi

Idræt skal være for alle uanset køn og seksualitet. Derfor afholdes der igen i år ’Pride Cup’, som vi står bag i sammen med Spillerforeningen, Pan Idræt, DGI, DIF, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International.

Det er dermed en samlet trop, der sender et stærkt signal om, at vi alle står skulder ved skulder i kampen mod homofobi i sportens verden.

Du kan læse mere om Pride Cup her.

 

Regnbuefarver på armen

Rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Anførerbind i regnbuefarver kan igen pryde landets fodboldspillere. Så hvis du og dit hold også vil være med til at give homofobien sparket og bære regnbuefarvede anførerbind, kan det bestilles via linket her.

Log ind