Nordiske Fodboldformænd besøger Qatar i januar
Til januar rejser DBU-formand Jesper Møller med sine nordiske formænd til Qatar for at besigtige forholdene forud for VM i 2022. På turen vil de nordiske formænd understrege nødvendigheden af at overholde menneskerettigheder og forbedre forholdene for migrantarbejderne, der arbejder med VM-byggeriet.
Om godt fire år skal der afholdes VM for Herrelandshold i Qatar. Men Allerede til januar rejser DBU-formand Jesper Møller og de øvrige nordiske fodboldformænd til Qatar for at besøge stadionbyggerierne og arrangørerne i Qatar, der står for forberedelserne af verdens største sportsbegivenhed. Sverige og Finland deltager yderligere sportsligt, når de i januar medvirker i en vinterturnering. Turen er opfølgning på et lignende besøg i 2016, hvor de nordiske formænd besøgte Qatar i tæt samarbejde med de nordiske fagforbund, LO og Amnesty International, der også denne gang bidrager til programmet.
DBU-formand Jesper Møller glæder sig til at følge op på besøget i 2016:
”Ingen skal dø for et VM i fodbold. I Norden er vi kendt for et højt niveau af demokrati, good governance og arbejdstagers rettigheder. Derfor står vi sammen om at lægge et pres på Qatar for at sikre bedre arbejdsforhold i forbindelse med VM-forberedelserne”, siger han.
Siden 2016 er der ifølge Amnesty International sket en række fremskridt i forhold til menneskerettigheder i Qatar. Ørkenstaten har indgået en aftale med International Labour Organization, som sikrer fremskridt i forhold til særligt løn og udrejsetilladelser for migrantarbejderne, der arbejder med VM-byggerierne.
Det er dog fortsat nødvendigt med et konstant internationalt pres på relevante organisationer og virksomheder i Qatar, understreger den danske DBU-formand:
”Vi truer ikke med at blive væk. Vi kommer i stedet og tager debatten åbent med Qatar igen og igen. Og vi gør det med fælles nordiske værdier og en fælles stemme. Kun ved at have en direkte dialog med de ansvarlige i Qatar, kan vi skabe forandringer."