Dansk kvindefodbold skal styrkes på flere fronter
Ny, styrket kvindeliga, muligt bud på EM-værtskab i 2025 og en række andre tiltag skal styrke dansk kvindefodbold, mener DBU’s bestyrelse, der har fulgt op på Kvindekommissionens mange anbefalinger.
Kvindelandsholdet skal vinde medaljer til EM og VM, kvindernes liga skal styrkes markant og der skal være dobbelt så mange piger og kvinder, der spiller fodbold.
Det var ambitionerne, da Kvindekommissionen med tidligere statsminister Hellet Thorning-Schmidt, tidligere prorektor Lykke Friis og Hummel-ejer Christian Stadil i april i år afleverede en rapport med anbefalinger til DBU’s bestyrelse. Nu har rapporten været i høring i Foreningen af Lokalunioner, Kvindedivisionsforeningen og andre relevante organisationer og udvalg. Og på baggrund af de forskellige input, har DBU’s bestyrelse besluttet at sætte gang i en række initiativer:
• ’Flere kvinder i DBU’s startopstilling’. Sådan lyder ønsket fra Kvindekommissionen, der peger på, at der i dag kun er ni kvinder ud af 101 medlemmer af forskellige bestyrelser, udvalg og faggrupper i DBU’s politiske system. DBU’s bestyrelse ønsker at følge DIF’s mål om minimum 30% kvinder (eller mænd) i bestyrelsen og nedsætter en særlig diversitets-gruppe, der skal analysere området og komme med forslag til konkrete ændringer for at nå det samlede mål. Samtidigt arbejdes der for flere kvindelige dommere.
• ’Eliten skal vokse’. Kvindelandsholdet skal vinde medaljer og kvindeligaen skal styrkes, lyder det fra Kvindekommissionen – og også fra DBU’s bestyrelse. Derfor har bestyrelsen besluttet at støtte arbejdet om en ny Kvindeliga med blandt andet tv-transmission, flere sponsorer, bedre sportslige rammer på stadion og i klubber m.m.
• ’Bedre muligheder for at udvikle Breddefodbold’ er overskriften for ønsket om en fordobling i antallet af piger og kvinder i danske fodboldklubber. Arbejdet med at få flere piger og kvinder til at spille fodbold er allerede i fuld gang i Lokalunionerne. For at fremhæve de gode eksempler, etableres derudover særlig en pris til at belønne den klub, der går forrest på området.
• EM-værtskab. DBU ønsker at arbejde videre med muligheden for at være vært for EM for Kvindelandshold i 2025. Bestyrelsen har derfor nedsat en bud-gruppe, der skal undersøge og forberede et eventuelt dansk bud.
DBU’s formand, Jesper Møller, glæder sig over den brede opbakning til at fortsætte udviklingen af dansk pige- og kvindefodbold.
”Vi har kæmpe ambitioner for dansk pige- og kvindefodbold: Vi ønsker at fordoble antallet af danske piger og kvinder, der spiller fodbold. Vi ønsker at skabe en stærkere kvindeliga og vi ønsker et kvindelandshold, der fortsat kan spille med om medaljer til EM og VM. Og vi ønsker flere kvinder i bestyrelser, faggrupper og udvalg, så vi har en mere lige fordeling. Vi har fået en masse gode input og ideer, både fra Kvindekommissionen og fra klubber og Lokalunioner, der alle har bidraget rigtigt positivt. Vi ønsker at udnytte det momentum, der har været efter Kvindelandsholdets flotte EM-sølv, så vi kan skabe endnu større resultater for pige- og kvindefodbold – både på og udenfor banen,” siger DBU’s formand, der lægger vægt på, at udviklingen i pige- og kvindefodbold skal ske i samarbejde mellem klubber, Lokalunioner, Divisionsforeningen og DBU:
”Der er allerede i dag en masse spændende ting i gang med at styrke både eliten og skabe nye tiltag i bredden. Hvis vi ønsker at nå vores ambitiøse mål, er det nødvendigt med tæt samarbejde på tværs af dansk fodbold. Alt det kan kun ske, hvis vi samarbejder med klubber, trænere, spillere og alle, der kan bidrage til at skabe endnu stærkere kvindefodbold i Danmark,” siger Jesper Møller.
Du kan læse mere her:
https://www.dbu.dk/nyheder/2018/november/ny_kvindeliga_skal_tiltraekke_sponsorer_og_flere_fans
https://www.dbu.dk/nyheder/2018/april/dbu_bestyrelse_modtgager_rapport