Adolfo Sormanu får én spilledags karantæne

Cheftræner for Vejle BK, Adolfo Sormani, er af Fodboldens Disciplinærinstans blevet tildelt én spilledags karantæne, da det er blevet vurderet, at han i Sydbank Pokalkampen mod Kolding IF overtrådte Fodboldloven.


Vejle BK tabte onsdag den 31. oktober i Sydbank Pokalturneringen med 3-1 til Kolding IF efter forlænget spilletid. I kampens 118. minut blev Adolfo Sormani bortvist for ved ord eller handling at have generet dommer/linjedommer, idet han ifølge dommerens indberetning bl.a. sagde "You don't want to know what happens if you talk to me again".

Sagen er blevet behandlet af Fodboldens Disciplinærinstans med inddragelse af kommentarer fra Vejle BK. Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Adolfo Sormani med sine protester og sin kommentar til linjedommeren har overtrådt Fodboldloven. Adolfo Sormani er derfor blevet tildelt én spilledags karantæne. Karantænen skal afsones i Vejle BK’s Superligakamp med AC Horsens i aften.

Du kan læse hele kendelsen her

Log ind