Alle prisvindere til Dansk Fodbold Award er fundet
11 priser og en plads i Fodboldens Hall of Fame blev i aftes uddelt i Herning. Stjerner fra Christian Eriksen til de lokale helte i Kildemosens Boldklub blev hyldet til årets udgave af Dansk Fodbold Award.
TV-værten Anders Breinholt styrede slagets gang, da Dansk Fodbold Award tidligere på aften løb af staben. Årets Mandlige spiller, Årets Kvindelige spiller, Årets Mandlige talent, Årets Kvindelige talent, Årets Alka Superligaspiller, Årets 3F Ligaspiller, Årets Dommer, Årets Mål, En Del Af Noget Større-prisen, Årets Fodboldklub og en plads i Hall of Fame var det, der blev givet statuetter for til fodboldens fremmeste i Herning Kongrescenter. En fest, hvor de store stjerner, de store øjeblikke og de lokale helte blev hyldet.
Her kan du se en samlet liste over alle vinderne:
Her kan du se en samlet liste over alle vinderne:
ÅRETS MANDLIGE SPILLER Christian Eriksen | ÅRETS ALKA SUPERLIGASPILLER Emiliano Marcondes | |
ÅRETS MANDLIGE TALENT Mathias Jensen | ÅRETS TRÆNER Kasper Hjulmand | |
ÅRETS DOMMER Michael Tykgaard | ÅRETS KVINDELIGE SPILLER Nadia Nadim | |
ÅRETS 3F LIGASPILLER Stine Larsen | ÅRETS KVINDELIGE TALENT Signe Bruun | |
ÅRETS MÅL Simon Tibbling for Brøndby IF mod Silkeborg IF d. 15/10-2017 | ’EN DEL AF NOGET STØRRE’-PRISEN Projekt ’Fodbold Fitness ABC, After Breast Cancer’ | |
ÅRETS FODBOLDKLUB Kildemosens Boldklub | HALL OF FAME Henning Jensen |