Rollemodeller skal få piger på fodboldbanen
Der mangler piger på landets fodboldbaner. Et nyt projekt har derfor fokus på at få flere kvindelige trænere, for de skal være med til at vise, at fodbold bestemt også er for piger.
De leger, spiller og griner sammen på banen. Der er mandagstræning for klubbens yngste hold for piger i alderen 7-12 år I Fløng-Hedehusene Fodbold. Selvom alderen på holdet spænder bredt, har de svært ved at stille hold, og pigerne nyder derfor mest godt af de to ugentlige træninger.
En af holdets trænere er 15-årige Anna Roost Pedersen, der, udover sin egen fodboldtræning med U15-pigerne, glædeligt tager et ansvar for at få flere piger på klubbens fodboldbaner.
”Pigerne skal føle, at fodbold også er for piger, og jeg vil gerne være med til at give nogle af de oplevelser, jeg selv har haft, videre,” siger Anna Roost Pedersen.
Hun er sammen med en håndfuld andre piger fra klubben en del af et projekt, der skal få flere piger til at snøre fodboldstøvlerne.
En af pigerne til dagens træning er Maya Regaard Larsen på syv år, der har gået til fodbold i ét år. Hun er glad for at spille sammen med andre piger på hendes alder, da det ikke er helt det samme at spille med de jævnaldrende drenge i klubben.
”Det er sjovt at spille fodbold, men det kunne være hyggeligt, hvis der kom flere piger, for så kunne vi spille kamp,” fortæller den syv-årige pigespiller.

Fokus på flere kvindelige trænere
Der skal flere piger og kvinder i dansk fodbold. Sådan lyder målet med en ny indsats, hvor de tre fodboldklubber Tåstrupgård 1980 IF, Høje Taastrup IF-Fodbold og Fløng-Hedehusene Fodbold i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og DBU Sjælland, er gået sammen om at lave et særligt uddannelsesprogram for at få flere kvindelige trænere, da det tiltrækker flere piger i klubberne. Og det er der en særlig grund til, forklarer Merete Scheelsbeck, der er formand for Fritids-og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
”Vi vil rigtig gerne have flere børn og unge ind i foreningsidrætten, fordi det udover god motion også giver masser af gode oplevelser og venskaber. Vi har valgt at gøre en særlig indsats i forhold til fodbold og piger for at give dem et socialt aktivt klubliv, og vi er rigtig glade for, at tre af vores lokale fodboldklubber nu har engageret sig og allerede har hvervet flere kvindelige trænere,” siger Merete Scheelsbeck.
DBU arbejder også målrettet for, at flere piger og kvinder skal på banen. Senest har Kommissionen for Flere Piger og Kvinder i Fodbolden, anført af formand Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister for Socialdemokratiet og CEO i Save the Children, og med næstformændene Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og Hummel, udgivet en rapport med anbefalinger til netop at få flere piger og kvinder i dansk fodbold.
Diana Andersen, næstformand i DBU København, er også medlem af Kvindekommissionen. Hun mener derfor, at fokus på flere kvindelige trænere er en god idé.
”Uanset om vi taler bredde- eller elitefodbold er rollemodeller vigtige, og lige præcis rollemodeller er en væsentlig del af projektet. Og det er vigtigt at prioritere og ofre nogle ressourcer på området for, at målene, om flere piger og kvinder i dansk fodbold, kan indfries,” forklarer Diana Andersen.

Trænere man ser op til
Tilbage på fodboldbanen er pigerne enige om, at det betyder noget, at trænerne er piger.
”Vi kan som piger lettere tale med pigespillere, fremfor hvis trænerne var drenge. Og jeg håber, jeg kan være en rollemodel for andre, for det betyder meget at inspirere og give noget af sig selv,” siger Anna Roost Pedersen.
Hun er for tiden rollemodel for et lille hold piger i Fløng-Hedehusene Fodbold. Men hun håber, at projektet kan være med til at endnu flere piger får øjnene op for fodbold og foreningsliv.
”Det betyder meget, at pigerne møder op. Men det kunne være fedt med et helt hold. Det ville betyde meget for både spillere og trænere.