Uafgjort sender Danmark videre
Tirsdagens kamp mod Frankrig bød ikke på de store chancer, og det takket være en solid dansk og fransk defensiv. Kampen endte 0-0, og det resultat var nok til dansk avancement til 1/8-finalerne ved VM i Rusland.
Artiklen er forfattet af DBU's officielle statistikere - www.danskfodbold.com
Fransk dominans – men ingen mål
Danmark startede kampen bedst – og der var ikke spillet mange minutter, før vi havde haft Martin Braithwaite i feltet i en farlig aktion, som dog blot endte i en appel for dansk straffe. Kort efter var Simon Kjær ved at komme til en god hovedstødschance, men heller ikke den resulterede i en scoring.
Efterhånden som 1. halvleg skred frem, begyndte franskmændene at overtage spillet – men ganske som vi ikke kom frem til de store chancer, var det samme tilfældet for Frankrig. Frankrigs største muligheder kom via et par kontraer, hvor specielt Griezmann var et vigtig brik, men hver gang han forsøgte et indlæg – eller fik slået indlægget – kom Kjær, Zanka, Stryger og Dalsgaard i vejen, og fik ekspederet bolden ud af farezonen, hvis da ikke Kasper Schmeichel greb indlægget.
Den største danske chance kom omkring den halve time. En dansk kontra endte hos Cornelius i venstresiden, han fik slået et glimrende indlæg ind i feltet, og her nåede Christian Eriksen – stærkt presset – næsten frem til bolden, men desværre fik franskmændene faren afværget. Der var en dansk appel for straffespark, men en slow viste, at den brasilianske dommer havde ganske ret, der var ikke straffespark.
I halvlegens sidste kvarter fortsatte Frankrig med at være mest på bolden, men hverken Griezmann, Giroud, Lemar eller Dembele kunne for alvor true Kasper Schmeichel – så da der blev fløjtet af efter 47 minutter, kunne de 22 spillere gå til pausen med 0-0 på måltavlen.
0-0 sikrer dansk avancement
Kampbilledet fra 1. halvleg fortsatte efter pausen. Det var Frankrig der var mest på bolden, men den danske defensiv var bundsolid, og det var ikke mange chancer, som dagens modstandere kom frem til.
Vores største chance – og måske eneste farlige chance – i 2. halvleg kom i det 54. minut. Christian Eriksen sendte et frispark afsted mod Mandandas mål, det blev blot halvklaret – men Mandanda nåede dog lige akkurat at få fat i bolden, inden en fremstormende Cornelius nåede frem til den. Den største franske chance var et langskudsmål fra Fekir, men skuddet gik en meter forbi mål.
I den afsluttende del af kampen virkede begge mandskaber ganske godt tilfredse med 0-0, så efter 93 minutters fodbold kunne domme Ricci fløjte kampen af – og dermed kunne spillerne hos både Frankrig og Danmark strække armene i vejret.
Efter aftenenens 0-0-kamp kamp mod Frankrig – samt Australiens 0-2 nederlag til Peru – ligger det nemlig fast, at Danmark er videre fra gruppen. Vi slutter med fem point efter de tre kampe, hvilket sikrer os 2. pladsen og en plads ved VM’s 1/8-finaler.
Hvem der venter i 1/8-finalen, finder vi ud af senere på dagen, når gruppe D færdigspilles. Her er Kroatien sikret videre avancement, mens Nigeria, Argentina og Island alle - med de rette resultater – kan sikre sig en plads i top-2 i gruppen.
Kampfakta
Danmark-Frankrig 0-0 (0-0)
78.011 tilskuere på Luzhniki Stadium, Moskva, Rusland.
Den danske startopstilling (4-3-3)
Kasper Schmeichel – Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Mathias Jørgensen, Jens Stryger Larsen – Christian Eriksen, Andreas Christensen, Thomas Delaney (90' Lukas Lerager) – Martin Braithwaite, Andreas Cornelius (75' Kasper Dolberg), Pione Sisto (60' Viktor Fischer)
Ikke benyttede spillere
Frederik Rønnow, Jonas Lössl, Jonas Knudsen, Jannik Vestergaard, Lasse Schöne, William Kvist, Michael Krohn-Dehli, Nicolai Jørgensen. Karantæne: Yussuf Poulsen.
Dommer
Sandro Ricci (BRA)
Statistiske vinkler efter Danmark vs Frankrig
• Det var tredje gang, at Danmark mødte Frankrig ved en VM-slutrunde; alle tre i øvrigt i den sidste gruppekamp. Alle tre kampe er endt med forskelligt resultat, men Danmark er gået videre i alle tre tilfælde.
• Simon Kjær og Christian Eriksen spillede begge deres landskamp nr. 81 og indtager nu en delt 14. plads over spillere med flest landskampe for Danmark sammen med Lars Jacobsen, William Kvist og Nicklas Bendtner.
• Tilskuertallet på 78.011 var det højeste til en dansk landskamp siden Danmarks åbningskamp ved VM 2010 i Sydafrika, hvor 83.465 overværede nederlaget på 0-2 til Holland.
• Danmark er nu ubesejret i de seneste 18 landskampe, der er endt med ni sejre og ni uafgjorte. Seneste nederlag daterer sig således til oktober 2016, hvor Montenegro vandt 1-0 i København.
• Det var første gang, at Danmark spillede en målløs VM-slutrundekamp.