Holdet bag holdet er klar til VM
Med nøgleord som kontinuitet og øgede ledelsesressourcer har DBU’s ledelse anført af elitechef Kim Hallberg fastlagt sammensætningen af staben, der skal sikre bedst mulige rammer under VM-slutrunden i Rusland.
De danske VM-spillere begynder allerede at møde ind fra tirsdag den 22. maj. Med sidste gruppekamp 5 uger senere er der tale om den længste samling i mange år. Samtidig har det været nødvendigt at introducere nye personer i staben efter Simon Rasmussen valgte at opsige sin stilling i slutningen af december. Begge parametre var afgørende, da DBU skulle sammensætte VM-staben.
”I den sportslige ledelse har vi haft fokus på to ting. Dels hvad der har fungeret omkring staben under hele kvalifikationen, og dels hvordan vi bedst muligt kunne kompensere for den store erfaring, som gik tabt, da Simon stoppede,” siger DBU’s elitechef Kim Hallberg.
”Som ansvarlig for ansættelse af staben omkring holdet har jeg benyttet lejligheden til at styrke andre områder i forhold til organiseringen af holdet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi til VM kan udvide med to personer, der har stor erfaring fra tilsvarende arbejde og opgaver med 21-landsholdet,” siger Kim Hallberg med henvisning til at Henrik Andersen skal hjælpe Nicolai Kvistgaarden med opgaverne omkring tøj og udstyr og Christian Nørkjær assisterer Steen Dahrup med de administrative forhold omkring hoteller og transport før og under slutrunden.
Derimod bliver der ingen ændringer i behandlerstaben.
”Kontinuitet har været et nøgleord i sammensætningen af staben omkring VM-holdet. Når man er samlet så mange dage – ja måske helt op til 8 uger, så er det vigtigt, at der er tale om folk, der kender hinanden godt og fungerer sammen. Derfor har vi valgt de samme behandlere, som har været en vigtig del af årsagen til, at vi har haft så stor succes med holdet i hele 2017”, siger Kim Hallberg.
Dermed kommer staben til at udgøre følgende ansatte

Behandlerteamet | |
Læge | Thøger Krogh (leder af behandlerteamet) |
Ledende fysioterapeut | Morten Skjoldager |
Fysioterapeut | Tom Boysen |
Fysioterapeut | Mikkel Ottesen |
Fysioterapeut | Benno Gøttsche |
Trænerteamet | |
Cheftræner | Åge Hareide |
Assistenttræner | Jon Dahl Tomasson |
Målmandstræner | Lars Høgh |
Fysisk træner | Ben Rosen |
Performance analytiker | Mounir Akhiat |
Administrative stab | |
Team manager | Steen Dahrup |
Team koordinator | Christian Nørkjær |
Sikkerhedschef | Henrik Kjær Jensen |
Pressechef | Jacob Wadland |
Logistik koordinator | Allan Poulsen |
Kit manager | Nicolai Kvistgaarden |
Kit manager | Henrik Andersen |
Kok | Per Thøstesen |