Efter en velfortjent sommerferie ringes der nu ind til et nyt skoleår, og en halv million danske børn skal igen tilbringe deres hverdage i landets folkeskoler. Mange faktorer er afgørende for, om det enkelt barn får et godt skoleår. Fra dansk idræts side gør vi vores for at hjælpe børnene med at få de bedste forudsætninger for at kunne begå sig både fagligt og socialt – det gælder også de børn, som traditionelt har det lidt hårdt i skolen.

I onsdags besøgte vi begge DBU’s Get2 Fodboldskole i Kolding. En af de særlige sommer-fodboldskoler, som DIF og DBU sammen med lokale klubber hver sommer arrangerer i udsatte boligområder i Danmark. Hensigten med disse fodboldskoler er at sikre, at der er et tilbud til alle børn. Også til dem, hvis forældre ikke har mulighed for at betale det fulde deltagergebyr til en idrætssommerskole. Vi vil nemlig gerne have alle med.

Det kan godt være, at vi i Danmark er midt i en højkonjunktur, og at vi har nærmest fuld beskæftigelse, men i et område som Munkebo, hvor børnene på Kolding-fodboldskolen kom fra, er arbejdsløsheden eksempelvis over 40 procent.

På fodboldskolen så vi glade børn, vi så nye fællesskaber blive dannet, vi så børn, der tankede selvtillid. Og hvad har det med en god skolegang at gøre? En hel masse er svaret.

Vi stillede sidste år en række spørgsmål til børnemedlemmerne i de idrætsforeninger, som er en del af DIF’s get2sport-indsats – det vil sige foreninger i socialt udsatte boligområder. 62 procent af medlemmerne svarede, at de er blevet mere glad for at gå i skole, efter de er begyndt i en idrætsforening, og 84 procent havde fået nye venner/større netværk. Derudover ved vi også, at mange af de børn, som starter med at spille eksempelvis fodbold i et udsat boligområde, i stor stil ender med at spille fodbold i foreninger udenfor disse områder og på den måde får nyttige relationer og netværk.

Oplevelserne i foreningsidrætten gør med andre ord en kæmpe forskel for disse børns muligheder for at klare sig godt i skolen og dermed også senere i livet. Legen med bolden, ketsjeren eller boksepuden kan være medvirkende til at bryde den sociale arv, og vi ønsker, at endnu flere børn fra udsatte boligområder skal ind i foreningslivet. Så de kan få en god skolegang, få flere venner, opleve større tryghed og generelt få større livskvalitet. Det kan vi i fællesskab sørge for.

For at komme i mål med den ambition har vi brug for hjælp. Derfor er vi taknemmelige for støtten fra Nordea-fonden, men også for at politikerne på Christiansborg bakker op. Sidste år bakkede et bredt udsnit af folketingets partier op om get2sport-arbejdet ved satspuljeforhandlingerne, så indsatsen nu og i de kommende år bliver udvidet til langt flere idrætsforeninger i en række nye kommuner. Og i onsdags havde vi i Kolding selskab af Eva Kjer Hansen, der blandt andet er minister for ligestilling. Hun kunne konstatere, at knap halvdelen af de deltagende på fodboldskolen var piger med anden etnisk baggrund, selvom netop denne gruppe generelt er klart underrepræsenteret i forhold til fysisk aktivitet.

Idrætsforeninger skal ikke tvinges til at løse samfundets problemer. Det er frivillige kræfter, som er fundamentet under foreningerne, og når de bruger deres fritid i foreningerne, så handler det for mange af dem først og fremmest om glæden ved at beskæftige sig med idræt, selvom de også knokler for at komme mobning til livs eller sørger for socialt udsatte børn kommer til træning.

Men de foreninger og frivillige, som gerne vil gøre en ekstra indsats, eller som befinder sig i områder, hvor der er store sociale udfordringer, fortjener en hjælpende hånd, og det håber vi, at politikerne også fremover vil være med til at give. For vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for, at staten, kommuner og andre offentlige institutioner i endnu højere grad tænker fodbolden eller andre former for idræt ind, når tilbud og aktiviteter til nye danskere skal planlægges i lokalområderne. Det kan være alt fra støtte til den daglige drift til etablering af flere kunstgræsbaner og multibaner i de socialt udsatte boligområder.

På den måde kan vi sikre, at så mange børn og unge som muligt i alle områder af landet får gode forudsætninger for et godt liv.