Tilmelding til VM i Straffe og Fodboldens dag er nu åben

DBU Tour-karavanen ruller igen i år ud i det danske land. 10 store danske byer får besøg af touren, hvor der vil være VM i straffe, Fodboldens dag, storskærmsvisninger og meget mere på paletten.

Det er 11. år i træk, at DBU Tour inviterer til fodboldfest i hele landet. Fra starten af juni til midten af juli kommer de land og rige rundt med VM i straffe, Fodboldens dag og meget mere. 

Det super populære VM i straffe bliver afholdt for femte år i træk. Sidste år var der mere end 1.000 tilmeldte spillere, der kæmpede om titlen. Og igen i år vil der altså blive kæmpet fra 11-meter-pletten helt frem til finalen i København. 

Fodboldens dag er til gengæld helt ny på programmet. Til Fodboldens dag vil der være fokus på sjov, leg og fede aktiviteter. Dagen vil være propfyldt med spændende konkurrencer, og så følger vi selvfølgelig tæt med i, hvordan det går de danske drenge i Rusland. 

Af alle aktiviteterne, som DBU Tour disker op med, er det kun VM i straffe, der kræver tilmelding, alle de andre aktiviteter kan man helt gratis møde op til. 

Touren er timet og tilrettelagt, så Danmarks kampe under VM og opstartskampen mod Sverige inden slutrunden selvfølgelig bliver vist på storskærm. Det kan kun blive en fest. 

Tilmeld dig VM i straffe her:

Log ind