MENU

Drenge-licenserne er fastlagt efter nyt tiltag

Herreeliteungdomsgruppen har ansat en auditør, der har besøgt alle licensansøgere for at give et dybere indblik i klubbernes talentmiljøer.

Som noget helt nyt har Herreeliteungdomsgruppen ansat en auditør, der har besøgt hver enkel licensansøger for at udarbejde en individuel rapport over talentmiljøet i de enkelte klubber. Denne nye indsigt har erstattet de hidtidige inputs fra U-landstrænerne og indgår i Herreungdomsgruppens vurdering af klubbernes licenstildeling, der gives ud fra en vurdering af f.eks. uddannelsesniveau på diverse trænere samt en sportslig vurdering af klubbens elitære niveau.

Formand for Herreeliteungdomsgruppen (HEG), Teddy Pedersen, glæder sig over de mange ansøgninger og fortæller, at der arbejdes på et nyt licenssystem, der, hvis det vedtages, træder i kraft fra sommeren 2019.

”Vi glæder os over de mange gode ansøgninger med høj kvalitet, som vi har modtaget. Samtidig er vi glade for den nye indsigt, som auditør-besøgene har givet os i klubberne og deres arbejde med talentmiljøet. Derfor ser vi også frem til forhåbentligt at bringe et nyt licenssystem, hvor vi går fra tre niveauer til et stjernesystem med fem niveauer, hvilket giver plads til en endnu mere detaljeret information om talentmiljøet i klubberne,” siger Teddy Pedersen. 

Som tidligere år er der nogle klubber, der går frem og nogle, der går lidt tilbage. I indeværende licenstildeling har Randers Freja og SønderjyskE eksempelvis byttet plads, hvor SønderjyskE er gået fra B- til A-licens. Derudover er Roskilde KFUM helt nye i licenssammenhæng. 

Mens A- og B-licenserne uddeles på U-17 og U-19 plan, er der også blevet uddelt 14 T-licenser, som gives til årgangene U-13 – U-15 for at støtte gode ungdoms- og udviklingsmiljøer og for at styrke en bred talentmasse. 

Licenserne for næste sæson uddeles således:

A-licens:
AGF
Brøndby IF
Esbjerg fB
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Lyngby BK
OB
Silkeborg IF
SønderjyskE
Vejle B
AaB

B-Licens:
AB
AC Horsens
B93
FC Helsingør
FC Roskilde
HB Køge
HIK
Holbæk B&I
Hvidovre IF
Næsby BK
Næstved BK
Randers Freja (Wildcard til U-17 Ligaen)
Thisted FC
Viborg FF

T-Licens: 
FC Skanderborg
FC Sønderborg
Hjørring IF
Hobro IK
Holstebro B
Hørsholm-Usserød IK
IF Lyseng
Kolding IF
Nykøbing FC
Roskilde KFUM
S.f.B.-Oure FA
Slagelse B&I (Wildcard til U-17 Divisionen)

Log ind