En trist dag for dansk fodbold

Spillerforeningen har i dag meddelt, at spillerne ikke er til rådighed til tirsdagens VM-kvalifikationskamp i Ungarn. DBU og Spillerforeningen havde ellers nærmet sig hinanden på flere områder, og DBU tilbød i dag en ny midlertidig aftale med højere honorarer, som Spillerforeningen afviste.

Spillerforeningen har i dag meddelt, at spillerne ikke er til rådighed til tirsdagens VM-kvalifikationskamp i Ungarn. DBU og Spillerforeningen havde ellers nærmet sig hinanden på flere områder, og DBU tilbød i dag en ny midlertidig aftale med højere honorarer, men Spillerforeningen afviste.

Efter dagens forhandlinger mellem Spillerforeningen og DBU står det klart, at kvindelandsholdet ikke stiller op til VM-kvalifikationskampen mod Ungarn tirsdag.

Efter flere timers forhandlinger og nye tilbud fra DBU har Spillerforeningen meddelt, at spillerne ikke er til rådighed til tirsdagens VM-kvalifikationskamp. I forhandlingerne har DBU tilbudt forlængelse af tidligere aftale samt en helt ny, midlertidig aftale med en række forhøjelser og forbedrede vilkår. Begge dele har Spillerforeningen afvist.

Det er utroligt trist for både kvindelandsholdet og alle dem, der følger og engagerer sig i landsholdets præstationer, fortæller Kim Hallberg, elitechef i DBU.

”Jeg er - ligesom alle andre – meget påvirket af den her sag. Det er en utrolig trist dag for dansk fodbold. Vores ønske og mål med forhandlingen i dag var at finde en løsning, så kvindelandsholdet på forsvarlig vis kunne tage til Ungarn og spille VM-kvalifikationskampen på tirsdag og ride videre på den fantastisk bølge efter EM. Sådan bliver det desværre ikke,” siger Kim Hallberg.

Til dagens forhandlinger fremsatte DBU et kompromisforslag om en midlertidig aftale til efter kampen mod Ungarn. Samtidig tilbød DBU en såkaldt midlertidig aftale med forhøjelse af bonusser med 60% samt af en forhøjelse af stipendiater på 56%. Spillerforeningen har afvist begge tilbud.

”Vi har forsøgt at nærme os spillernes ønsker på mange områder – og også forsøgt at skabe løsninger, der gør at vi både kan spille kampen og arbejde videre med at få en samlet aftale på plads. Det virker som om, at Spillerforeningen reelt ikke ønsker kompromisser og løsninger, men kun opfyldelse af egne krav,” siger Kim Hallberg.

Efter forhandlingerne blev afbrudt argumenterede spillerne for, at der kunne være fundet en løsning efter den nedsatte deadline. Men det var ikke en mulighed af sportslige og praktiske årsager, hvilket netop var årsagen til deadlinen, siger Kim Hallberg.

”Parterne nærmede sig hinanden, men der var fortsat langt igen – især på det principielle om hvorvidt at DBU er arbejdsgiver for landsholdsspillerne. Der var så mange uafklarede punkter i den 28-siders lange aftaletekst, at det ikke var muligt at nå frem til enighed om en endelig aftale,” siger Kim Hallberg. 

Du kan finde Q&A´s om forhandlingerne mellem Spillerforeningen og DBU her.

Læs mere om DBU´s ønske om en afklaring på forhandlingerne her.


Log ind