MENU

Sådan får du billetter til VM playoff-kampene

Læs her alt om, hvordan du kan sikre dig billetter til de to kommende playoff-kampe mod Irland, og hør også landstræner Åge Hareides første kommentarer til resultatet af dagens lodtrækning.

”Republic of Ireland”

For kort tid siden blev det afgjort ved lodtrækningen i FIFA’s hovedkvarter i Zürich, at Danmark skal møde Irland i sidste forhindring på vejen til næste års VM-slutrunde i Rusland.

Samtidig blev det ved lodtrækning besluttet, at Danmark spiller hjemmekamp først lørdag den 11. november kl. 20.45 med returopgør i Dublin tirsdag den 14. november kl. 20.45

I videoen ovenfor kan du få landstræner Åge Hareides første kommentarer den kommende VM playoff-modstander samt hans vurdering af de danske chancer for en kvalifikation.

STØT herrelandsholdet - billetsalgstart fra mandag

Som det også var tilfældet sidste gang, herrelandsholdet stod over for to spændende playoff-kampe, ønsker vi at sikre billetter til vores mest loyale fans. Derfor er billetsalget også denne gang delt op i flere faser og tidspunkter for billetsalg. Hvordan og hvornår billetsalget vil foregå, kan du læse mere om herunder.

Første fase starter på mandag den 23. oktober.

I denne ’Q&A’ kan du læse alt om billetsalget til de kommende to playoff-kampe, og forhåbentlig få svar på dine spørgsmål om billetsalget.

Læs Q&A om billetsalget her


Log ind