MENU

Futsal er forberedelse til udefodbold

Netop nu tilbydes trænerkurser i Futsal. Få grundlæggende kendskab til spillet og se, hvor meget af det taktiske og tekniske spil, der kan bruges til udendørs fodbold også.


- Futsal er slet ikke så farligt!

Sådan lyder det fra Michael Popp fra Midtals Futsal, der til den kommende vinters turnering forventer 70 Futsalspillere i sin klub. Helt fra U10 til senior bliver der satset stort på Futsalspillet i den sønderjyske klub.

- Jeg kan kun anbefale andre klubber at gå hele vejen med Futsal. Få uddannet trænerne, så de tør gå i gang med det – det er et enormt spændende spil og slet ikke så svært som sit rygte, opfordrer Michael Popp.

Flere åbne trænerkurser i spil

En række åbne trænerkurser i Futsal er netop på affyringsrampen og dine klubtrænere kan nå at komme med endnu. Se mere om Futsal-kurserne her og tilmeld via links nedenfor:
Kursus Dato og sted
Intro til Futsal
20/10 Vildbjerg
28/10 Gistrup
4/11 Odense NV
5/11 Tune
8/12 Esbjerg Ø
Futsal - Taktik 1
29/10 Vildbjerg
11/11 Gistrup
17/11 Augustenborg
9/12 København SV
28/1 Tune
Futsalfærdigheder 1
29/10 København SV
5/11 Gistrup
18/11 Ringsted
Ønsker din klub at afvikle et internt kursus hjemme i klubben, er det bestemt også en mulighed. Intro til Futsal kan bestilles lige her.

Masser af fordele ved Futsal

Både teknisk og taktisk er Futsal sammenligneligt med udendørs fodbold og netop derfor kan vintersæsonen bruges konstruktivt ved at spille Futsal.

- Oven i købet er målmanden mere aktivt med i spillet i Futsal, så der er også en ekstra bonuseffekt i at optimere den position på banen i løbet af vinteren, fortæller Michael Popp, der brænder for det sydamerikanske spil.

Allerede næste vinter forventer Midtals Futsal at nå det dobbelte antal Futsalspillere, ganske enkelt fordi spillet er intensivt, spændende og kan bruges som forberedelse til udefodbolden.

- Nå ja, og så er der også mulighed for at spille med om DM i Futsal, hvilket vi gerne vil prioritere. Men Futsal er for alle, så jeg kan kun opfordre endnu flere klubber til at uddanne trænere og tilmelde Futsalhold, slutter den sønderjyske ildsjæl.



  

Log ind