Carsten Jensen står tidligt op søndag morgen. Der er turnering for de syvårige drenge, han træner, og der skal både kridtes baner og hentes trøjer til hele holdet. De fleste fædre ville måske hellere sove længe og læse avisen sådan en søndag morgen, men sådan er det ikke for Carsten Jensen. Han er frivillig i Jernløse Boldklub.

"Jeg gør det jo først og fremmest for børnenes skyld. Hvis ikke jeg tager det ansvar, så er der ingen fodboldtræning til dem. Og jeg synes, det er sjovt. Jeg får også en masse personligt ud af det," siger han.

Carsten Jensen vurderer selv, at han bruger omkring 10 til 15 timer om ugen på klubben. Dermed er han en af dem, der trækker gennemsnittet op. For de i alt 126.000 frivillige, der arbejder i Danmarks omkring 1650 fodboldklubber bruger mellem en halv til seks timer om ugen på det frivillige arbejde i deres lokalsamfund.

Det betyder, at de frivillige i dansk fodbold knokler ligeså meget som 9000 fuldtidsstillinger – hvilket svarer til det samme som samtlige ansatte på hele Aarhus Universitetshospital. 

Et slæb ville nogen måske sige, når nu hverdagen kunne gå med så meget andet:

"Det giver mening at være frivillig. At kunne være noget for nogle børn og et lokalsamfund betyder meget mere end for eksempel at tjene penge ved at lægge timer på overarbejde," siger Carsten Jensen, der foruden trænertjansen også er formand for bestyrelsen i Jernløse Boldklub.

Ordentlige rammer = flere frivillige
Og indsatser som Carsten Jensens er af stor betydning for de lokalsamfund og i særdeleshed for de kommuner, som de frivillige udfører arbejdet i. Det siger Thomas P. Boje, professor ved Roskilde Universitet og forsker i frivillighed.

"De frivillige kommer med et stykke reelt arbejde, som - hvis ikke de gjorde det - så blev det enten ikke lavet, eller også skulle det lønnes. Så var der mange fritidsaktiviteter, der forsvandt. Samtidig betyder den frivillige idræt også, at der er mindre pres på fritidshjemmet og andre aktiviteter organiseret gennem i kommunen."

Thomas P. Boje understreger, at fysiske faciliteter er afgørende for både at skabe og fastholde det frivillige engagement.

"Når infrastrukturen er der, så er der rigeligt med mennesker, der på frivillig basis sætter aktiviteterne i gang. Det er vigtigt, at kommunen finansierer denne infrastruktur og samtidig har tålmodighed. Det kan godt være, at der ikke sker så meget de første par år - men det kommer. Man skal lade frivilligheden vokse frem og stole på, at det vokser sig op nedenfra, når rammerne er til stede," siger forskeren.

Og netop de ydre rammer er den konkrete virkelighed som Carsten Jensen fra Jernløse Boldklub tit møder, når han taler med de andre frivillige i klubben:

"Det kan være svært at motivere de frivillige til at gøre en ekstra indsats, hvis de oplever, at kommunen udsætter at få slået græsset eller kridtet banen en uge eller to. Så tænker man; jamen, nytter det noget alt det, jeg går og gør? Så vi har brug for, at kommunerne prioriterer os, så vi kan holde fast i de frivillige. For vi gør jo faktisk et stykke arbejde, der også kommer kommunen til gavn."