Silkeborg IF får ikke medhold i appel
Fodboldens Appelinstans har stadfæstet kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans af 17. oktober 2017, hvilket betyder, at kampen i DBU Pokalen mellem Hellerup IK og Silkeborg IF skal spilles om.
Onsdag den 11. oktober mødtes Hellerup IK og Silkeborg IF i DBU Pokalen i et opgør, som Silkeborg IF vandt efter straffesparkskonkurrence.
Straffesparkskonkurrencen blev afviklet efter den såkaldte ’ABBA-model,’ hvor det ene af holdene starter med at sparke, hvorefter hvert hold skiftevis har to straffespark i træk, indtil begge mandskaber har haft fem forsøg fra 11-meter-pletten.
HIK nedlagde efter kampen protest mod, at straffesparkskonkurrencen blev afviklet efter ’ABBA-modellen,’ da turneringsreglerne foreskriver, at der skal sparkes efter ’ABAB-modellen,’ hvor holdene skiftevis sparker.
Efter afgørelsen valgte Silkeborg IF at appellere afgørelsen til Fodboldens Appelinstans. Instansen har efterfølgende valgt at stadfæste kendelsen, fordi appelinstansen finder, at ”det psykologiske spil”, herunder hvilke spillere der skal sparke, og i hvilken rækkefølge dette skal ske, er en væsentlig del af en straffesparkskonkurrence, og at der derfor er sket en tilsidesættelse af så fundamentale regler for afviklingen af straffesparks-konkurrencen, at dette må antages at have haft direkte betydning for kampens resultat.
Med denne begrundelse stadfæstes kendelsen af 17. oktober 2017.
Du kan finde den fulde kendelse her.