Dolberg sendes hjem
En lyske, der ikke er blevet bedre, kombineret med halsbetændelse og 39 i feber er ensbetydende med, at A-landsholdets sundhedsstab opgiver at få Kasper Dolberg klar til søndagens kamp mod Rumænien
Dolberg i debutkampen mod Kasakhstan. Foto: www.fodboldbilleder.dk
Tre dages behandling for en dårlig lyske uden der kunne spores forbedring, blev onsdag kombineret med 39 i feber og halsbetændelse. Kombinationen blev udslagsgivende for A-landsholdets sundhedssektor, der opgiver at få den 19-årige angrebskomet klar til søndagens kvalifikationskamp mod Rumænien, og Dolberg returnerer til Holland torsdag morgen.
Onsdag aften stødte Marcus Ingvartsen til truppen i München, og der bliver derfor ikke udtaget en erstatning for Kasper Dolberg.