Jørgensen, Eriksen og Dolberg sikrer dansk sejr

Nicolai Jørgesen bragte Danmark på sejrskurs med en scoring i 1. halvleg, og efter pausen sørgede Christian Eriksen og Kasper Dolberg for de øvrige to mål i den danske 3-1 sejr over Kasakhstan.



Foto: www.fodboldbilleder.dk



Artiklen er forfattet af DBU's officielle statistikere -
www.danskfodbold.com

Lørdagens kamp mod Kasakhstan startede stille og roligt, og der gik en del tid, før nogen af de to mandskaber begyndte at blive farlige foran mål. Omkring kvarteret kom Danmark dog tæt på en scoring, først via et farligt indlæg fra Christian Eriksen mod Nicolai Jørgensen og kort efter da Jens Stryger Larsen sendte en bold ind til selvsamme Jørgensen – der dog svigtede, og nok burde have bragt Danmark foran 1-0.

Efter omkring 20 minutter så det ud til, at Danmark havde fået et lille overtag – men det varede ikke så længe, og faktisk kom Kasakhstan frem til den del skud, ingen af dem var dog for alvor farlige.

I det 27. minut kom Danmark så foran. Delaney fik plads på kanten til at slå et indlæg ind i feltet, her gik Yussuf Poulsen op i en duel – og derfra endte bolden hos Nicolai Jørgensen, og han sparkede køligt bolden i kassen til dansk føring.

Den resterende del af halvlegen var meget lige, men stadig var der ikke rigtig nogen af holdene, der kom frem til nogle kæmpe chancer. To minutter før pausefløjtet kom der dog gang i det, dog på en lidt negativ måde, for her blev William Kvist sendt i jorden af en albue fra Bauyrzhan Islamkhan. Den russiske dommer Vladislav Bezborodov tøvede ikke, og så var Kasakhstan en mand i undertal.  

William Kvist kom på benene igen, og Danmark nåede at få bolden i mål, men for anden gang i kampen måtte det desværre konstateres, at en af danskerne havde befundet sig i en offside-position.

Chancerig 2. halvleg

De sidste 45 minutter startede med en udskiftning af William Kvist. Albuen i hovedet havde åbenbart været lige voldsom nok, og han blev derfor afløst af Lasse Schöne.

Der var ikke spillet mange minutter før Braithwaite var tæt på at øge til 2-0, og blot et par minutter senere fik Danmark straffe. Straffesparket blev begået mod Yussuf Poulsen, og forsøget fra 11-meters pletten blev efterfølgende sendt sikkert i nettet af Christian Eriksen.

Efter scoringen til 2-0 fortsatte Danmark med at skabe chancer, Delaney havde bolden i mål, men der blev korrekt dømt offside. Da uret rundede 61 minutter burde Danmark være kommet foran 3-0, her blev Yussuf Poulsen spillet fri i dybden på kanten af offside, han afleverede på tværs til Martin Braithwaite – og han undrer sig sikkert stadig over, hvordan han misbrugte den chancen... Men fact er, at Loria reddede bolden.

Med et kvarter tilbage af kampen fik Kasakhstan reduceret. En dyb stikning frem mod Islambek Kuat lå lige mellem Simon Kjær og Riza Durmisi, og han udplacerede sikkert Frederik Rønnow. Det tog dog kun Danmark fem minutter at ryste den scoring af sig, og det var indskiftede Kasper Dolberg der sørgede for scoringen. Målet kom efter en situation hvor Delaney blev fældet på kanten, dommeren lod dog spillet fortsætte, Martin Braithwaite trak fri på kanten, sendte bolden ind foran mål, og her eksekverede Dolberg stensikkert.

Dolberg scoring lukkede for alvor kampen, og selvom Kasakhstan havde et par skudforsøg i de sidste 5-10 minutter af kampen, var den fortjenste danske sejr aldrig i fare.

De øvrige hold i VM-kvalifikationsgruppe E spiller også lørdag. Montenegro møder Armenien og Polen tager hjemme imod Rumænien, de to kampe blev dog først sat i gang klokken 2045.

Kampfakta:

Kasakhstan – Danmark 1-3 (0-1)
0-1 Nicolai Jørgensen (27’), 0-2 Christian Eriksen (str, 51’), 1-2 Islambek Kuat (76’), 1-3 Kasper Dolberg (81’)
Udvisninger: Bauyrzhan Islamkhan (43’)
19.165 tilskuere på Almaty Ortalyk Stadion, Almaty

Den danske startopstilling (4-3-3)

Frederik Rønnow
Jens Stryger Larsen (82’ Henrik Dalsgaard), Simon Kjær, Jannik Vestergaard, Riza Durmisi
William Kvist (46’ Lasse Schöne), Christian Eriksen, Thomas Delaney
Yussuf Poulsen (68’ Kasper Dolberg), Nicolai Jørgensen, Martin Braithwaite

Ikke benyttede spillere: David Jensen, Andreas Bjelland, Jesper Hansen, Pione Sisto, Frederik Sørensen, Mathias ''Zanka'' Jørgensen, Lasse Vibe, Lukas Lerager, Andreas Christensen

Dommer

Vladislav Bezborodov (RUS)

Statistiske vinkler efter Danmark vs Tyskland

  • Danmark har fortsat vundet samtlige landskampe mod Kasakhstan, nu fire sejre med en samlet målscore på 12-3.
  • Riza Durmisi spillede sin 20. landskamp siden debuten i juni 2015. Han har spillet i samtlige af Danmarks seneste 19 landskampe.
  • Det var Danmarks første sejr i en EM/VM-kvalifikationskamp på udebane siden november 2014, hvor det også blev til en sejr på 3-1 over Serbien.
  • Christian Eriksen scorede sit 14. mål for Danmark, heraf de 8 inden for det seneste år. Han indtager nu en delt 22. plads over danske målscorere med bl.a. Frank Arnesen.
  • Kasper Dolberg blev den første teenager til at score på det danske landshold siden Pierre Emile Højbjerg i september 2014.
  • Henrik Dalsgaard gjorde comeback på landsholdet efter godt et års fravær.

Log ind