DBU sætter mål for uddannelsesniveauet hos landsholdsspillerne
Hos DBU skal hovedet ikke kun bruges til hovedstød. Det skal også bruges til at tage en uddannelse med. DBU har nemlig en klar ambition om, at minimum 95% af en ungdomsårgang blandt elitespillere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Grundtanken er, at der også skal være et liv efter fodbolden, men også at uddannelse giver intelligente fodboldspillere.
Det er ikke nok at kunne lave flotte driblinger og score mange mål for at sikre sig en fremtid i dansk fodbold. DBU stiller sammen med klubberne flere og større krav til sine spillere. Man skal ikke kun udvikle sig på grønsværen, men også udenfor.
DBU’s målsætning lyder, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På denne måde er DBU’s ambitioner på linje med dem, som regeringen sætter for alle andre unge i Danmark.
Siden 2013 har DBU arbejdet målrettet med en uddannelsespolitik, fordi DBU i stigende grad oplevede, at de unge spillere sad i en konflikt mellem forældre, agenter og den unge selv på den ene side -der bare gerne vil satse alt på fodbolden - og klubberne på den anden side, der gerne ville have, at spilleren prioriterede en uddannelse sideløbende med uddannelsen som fodboldspiller. Det fortæller elitechef i DBU, Kim Hallberg.
”Der er et enormt pres fra udlandet om at hente vores talenter. Og nogle klubber henter gerne helt unge spillere med lovning om en fuldtidsprofessionel karriere uden nogen hensynstagen til uddannelse eller livet efter fodbolden. Og det er jo lokkende for et ungt menneske, der bare gerne vil prøve at slå igennem som professionel. Sandheden er desværre bare, at der er få, der kommer igennem nåleøjet, og kan leve af fodbolden resten af deres liv. Vi havde en periode, hvor der nærmest gik inflation i fuldtidsprofessionelle kontrakter til helt unge spillere, og det var med til at tvinge både os og klubberne til at lave bedre og mere fleksible uddannelsesforløb sammen med uddannelsesinstitutionerne,” siger Kim Hallberg.
Og indsatsen har båret frugt. I dag er målet om, at 95% af en årgang er i gang med en uddannelse, nået.
Det giver DBU klubberne og de danske uddannelsesinstitutioner æren for. Uddannelsesansvarlig i DBU, Jannie Østergaard Pedersen fortæller:
”Vi har oplevet en enorm velvilje fra uddannelsesinstitutionernes side. Klubberne og skolerne har været ekstremt gode til at gå i dialog med hinanden, fordi man godt kunne se, at alternativet var, at de unge ikke fik en uddannelse. Nu opleves det ikke på samme måde som et enten-eller.”
Uddannelse giver bedre spillere
Men ønsket om at uddanne spillerne i andet end 4-4-2 og hovedstød har også et andet og mere egennyttigt argument hos DBU. Fodboldorganisationen har den grundlæggende opfattelse, at dét at åbne bøgerne og få andre indtryk og møde andre mennesker, giver noget til ens evner på fodboldbanen:
”Vi tror på, at det er vigtigt med et helt menneske. At man har et andet perspektiv på hverdagen, det gavner også ens fodbold-udvikling. Vi tror på, at fagligt dygtige spillere også giver intelligente fodboldspillere,” siger Kim Hallberg.
Erhvervsskolerne er ikke med
Der er dog stadig udfordringer. Det er primært gymnasierne, HF og handelsskolerne, som har tilbud, der kan passe ind i en professionel fodboldkarriere. Sidder der en spiller med ønske om at tage en erhvervsuddannelse, så er det stadig rigtig svært at få det til at hænge sammen. Dog er Team Danmark netop påbegyndt et pilotprojekt for netop at få eliteidræt og erhvervsskolerne til at tale bedre sammen.
”Det er en udfordring at sætte et praktikforløb sammen, hvor mester skal acceptere, at praktikanten møder sent hver anden dag, og går tidligt de andre dage på grund af træningstiderne. Og så har skoleforløbene på erhvervsskolerne heller ikke den sammen mulighed for fleksibilitet, som de øvrige uddannelser har. Men det er helt klart noget, vi stadig arbejder på at finde en løsning på – for det har vi også et medansvar for,” siger uddannelsesansvarlig i DBU, Jannie Østergaard Pedersen.
