Martin tabte 43 kg. med fodbold fitness
23-årige Martin Svarrer tabte 43 kilo i løbet af et år gennem kostomlægning, styrketræning, vilje og Fodbold Fitness i SB 50 Ishøj.
Martin Svarrer kan blandt andet takke fodbolden for en sundere livsstil og et kæmpe vægttab, foto: DBU Sjælland
Da Martin Svarrers vægt i august 2013 toppede med 180 kilo, havde han fået nok. Han kunne ikke engang cykle de fem minutter op til Ishøj Station uden at blive svedig og forpustet. Han var træt af at handle sit tøj I specialbutikker, og frygten for livsstilssygdomme havde indhentet ham.
"Jeg lå derhjemme en dag og tænkte, at nu skal det fandeme være anderledes. Jeg har altid haft et godt helbred og havde indtil da været heldig, men en eller anden dag måtte jeg blive ramt af diabetes eller noget værre," forklarer Martin Svarrer.
Han rejste sig op og tømte straks køkkenet for usunde ting. Bagefter meldte han sig ind I et motionscenter og tog med en kammerat til fodboldtræning i SB 50 Ishøj. Klubben havde netop startet et motionsfodboldhold op for diabetikere og generelt utrænede mænd i samarbejde med Ishøj Kommune og DBU Sjælland. Valget af fodbolden havde altid ligget lige for, men han kunne ikke se sig selv på et traditionelt fodboldhold.
"Jeg valgte fodbold på grund af kærligheden til sporten. Fodbold passer til mig, fordi vi kan spille hinanden gode. Jeg er et meget socialt menneske, og jeg ville gerne gå til en holdsport. Men jeg havde ikke lyst til at skulle spille med nogen på halvdelen af min størrelse, som havde spillet fodbold i mange år. Derfor var konceptet i Fodbold Fitness perfekt for mig," forklarer Martin Svarrer.
Træt af 8 X'er i trøjen
For at forstå Martin Svarrers historie er der behov for at spole tiden lidt tilbage. Han blev født ind i en kernefamilie med en søster og to forældre, der begge var slagtere. Maden var god, og der var rigeligt af den.
Men da Martin var 12 år gammel, blev familien ramt af en tragedie, da hans mor døde. Det splittede den ellers tætte familie. Sorg og depression ramte hans far så hårdt, at han ikke kunne tage sig af sin søn. Martin Svarrer blev derfor anbragt på en ungdomspension og kom senere på Bogø Kostskole og 10. klasse. Efter en periode i et udslusningshus flyttede han som bare 17-årig I egen lejlighed.
"Da jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, var jeg ikke så moden omkring, hvad jeg spiste, og så eskalerede det nok bare. Hele mit teenageliv var en lang børnefødselsdag med for meget slik og kage," fortæller Martin Svarrer.
I dag har Martin Svarrer igen et godt forhold til sin far, som hen ser som en stor inspirationskilde for ham. Sammen skal de efter vores interviewaftale hjem til Martins storesøster til familiens ugentlige sammenkomst.
Det er ikke jagten på et særligt kropsideal, der har motiveret Martin Svarrer til at skifte retning i sit liv, men det er et mål for ham at kunne handle i almindelige tøjbutikker.
"Jeg har aldrig været flov over min krop, men jeg har bestemt heller ikke været super stolt. Et af mine mål er, at jeg gerne vil kunne handle i almindelige tøjbutikker. Da jeg vejede 180 kilo, havde jeg 8 X'er i mine skjorter," fortæller Martin Svarrer.
Tænker i alternativer
Han har ikke en specifik målsætning om at nå en bestemt vægt. Han vil bare gerne leve sundt og være tilfreds med sin krop.
"Jeg er ligeglad, om jeg vejer 130 eller 100 kilo, men jeg vil bare gerne have en sund krop. Få strammet op, væk med maven, armfedtet og mandebrysterne. Jeg ser motion som en investering I min alderdom," siger Martin Svarrer.
Og indtil videre har Martin Svarrers tilgang til et sundere liv båret frugt. På et år fra august 2013 til 2014 tabte han 43 kilo. Opskriften på hans store vægttab skal ikke findes I hverken sulte- eller slankekure, men i masser af motion og kostomlægning. For ham at se handler det ikke om at udelukke bestemte fødevarer, men i stedet at finde sundere alternativer.
"Jeg har den her idé med, at jeg finder alternativer for alting. Fuldkornspasta i stedet for almindelig pasta. Grovbrød i stedet for hvidt brød. Og så undgår jeg så vidt muligt sukkerholdige fødevarer og produkter med højt fedtindhold," forklarer han.
Holdkammeraterne er en motivationsfaktor
Ved siden af fodbolden dyrker han også styrketræning i et motionscenter. Men han er i tvivl, om han havde opnået det samme vægttab, hvis han ikke havde haft motionen, opbakningen og det sociale samvær med holdkammeraterne fra SB50 Ishøj.
"Ved siden af fodbolden laver jeg også styrketræning i motionscentret, men det er en egosport. I fodbold skal man bruge hinanden for at spille sig igennem til målchancerne. De andre på holdet har sammen med familie, venner og kolleger været en stor motivationsfaktor, hvis jeg kun havde haft fitnesscentret og mig selv, så havde det måske ikke set så lyst ud i dag," siger Martin Svarrer.
Han fortæller, at han undervejs i vægttabet har været meget åben om sin mission med at tabe sig. Det har hjulpet ham til at kunne forklare andre, hvorfor der er ting, han ikke gør og ikke spiser.
"Det har hjulpet mig meget at få sat ord på tingene. Jeg anbefaler derfor andre, at de skal bruge deres netværk og være åbne om, at de har brug for hjælp for at opnå deres mål," siger Martin Svarrer.
Blodsukker var en bjergetape
I dag er det svært at forestille sig, at Martin Svarrer engang har vejet 180 kilo. Inde på banen dribler og løber han rundt på lige vilkår med de andre. Humøret er højt, og der er kort mellem smilene og de opmuntrende kommentarer til holdkammeraterne.
I januar blev Martin Svarrer færdiguddannet som pædagog. Han blev for nylig ansat i et vikariat på et botilbud for voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede og brænder for at hjælpe andre.
"Jeg har haft svære perioder I mit liv, hvor jeg er blevet reddet af fagpersoner herunder lærere og pædagoger. Jeg har altid brændt for at hjælpe andre med at udvikle sig," forklarer Martin Svarrer.
Og efter to timers fodbold i “ghettoburet” kan Martin Svarrer springe op på cyklen med et smil på læben. Fremtiden ser lys ud.
"Jeg har helt klart mere fysisk og psykisk overskud. Før i tiden var mit blodsukker som en bjergetape i Tour de France, højt oppe og langt nede. I dag har jeg meget mere overskud til at hjælpe til her på holdet og til at gøre noget godt for mig selv," siger Martin Svarrer.
Artiklen blev oprindeligt bragt i magasinet Sjællandsk Fodbold
