Red liv i klubben med et førsthjælpskursus

DBU har fået støtte fra TrygFonden til afholdelse af livreddende førstehjælpskurser i de danske fodboldklubber. Der har været afholdt kurser i hele landet i perioden 2014-2016 - og nu udbydes de sidste 30 kurser. Ansøgningsfristen er 5. marts 2017.





Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop. Også i fodboldklubben! Derfor ønsker DBU og TrygFonden at udbrede kendskabet til livreddende førstehjælp – og udbredelsen af hjertestartere. For flere tilgængelige hjertestartere, træning i hjertelungeredning samt mere viden om hjertestop skal være med til at redde liv.

Alle førstehjælpskurser er fordelt. Der kan derfor ikke ansøges længere. 

De sidste 30 kurser fra bevillingen udbydes til en meget lav pris. Det betyder at man blot skal betale 3.500 kr. Med i prisen følger både førstehjælpskursus for op til 16 deltagere og en hjertestarter til ophæng i klubben, hvis man ikke allerede har en, til en samlet værdi af knap 25.000 kr.

Der er 30 kurser tilbage af bevillingen og ved at udfylde ansøgningsskemaet, kan din klub eventuelt komme i betragtning til et førstehjælpskursus. De 30 tilbageværende kurser vil blive fordelt imellem de 6 Lokalunioner. 

Kurserne afholdes af Røde Kors.

Læs mere om TrygFondens arbejde: http://www.trygfonden.dk/ 
Læs mere om Henrik, der reddede sin fodboldkammerat: http://www.rodekors.dk/nyheder/henrik-reddede-sin-fodboldkammerats-liv 

Kontaktperson
Anne Porskær, fundraiser i DBU, 4326 2204.

Log ind