Premier League kommer til Randers

U21 BILLETSALG: Nogle af Europas største fodboldtalenter mødes den 27. marts i Randers, når Danmarks U21-landshold møder Englands Premier League besatte U21-landshold i Randers – billetsalg fra i dag med billetpriser på 30 kr. for børn og 50 kr. for voksne.


Se nogle af Danmarks og Englands største talenter på dansk grund, når Danmark møder England i Randers den 27. marts i en vigtig EM-test. Foto: www.fodboldbilleder.dk

Danmark pudser her i foråret EM-formen af mod nogle af Europas bedste U21-landshold.

Nu kan du, dine venner eller dit fodboldhold være med til at varme op til sommerens fodboldfest, når Danmark den 27. marts møder Premier League-stjernerne fra England på BioNutria Park i Randers.

Med priser ned til 30 kroner håber vi på stor rød-hvid opbakning på de kronjyske tribuner og ikke mindst også en masse god underholdning på banen.

Så køb din billet allerede nu via dette billetlink og bliv en del af fodboldfesten – www.billetsalg.dbu.dk

Kamptidspunktet forventes fastlagt hurtigst muligt!

Log ind