Folkeskolen får bedre adgang til fodbold
Skoleåret er for længst skudt i gang, og bolden ruller igen til idrætstimerne. Nu bliver det dog med et endnu større fokus på det faglige gennem et samarbejde mellem Danmarks største digitale undervisningsforlag, Clio Online, og Dansk Boldspil-Union.
Fodbold er den mest populære sport blandt børn og unge i folkeskolealderen. Derfor har Clio Online, der er en elektronisk platform for lærere i folkeskolen, og DBU indgået et samarbejde, der skal inspirere og udfordre skolebørnene.
Lærerne får tilbudt undervisningsmaterialer til med konkrete undervisningsforløb og øvelser.
Clio Onlines pædagogiske redaktionschef, Marie Danø, ser store fordele ved det nye samarbejde, der skal skabe et endnu stærkere læringsgrundlag, når der står fodbold på skoleskemaet.
- Vores platform er velegnet at præsentere fodboldøvelser på, fordi vi ud over baggrundstekst har mulighed for at vise øvelserne til lærere og elever med instruktionsvideoer og illustrationer. Vi manglede bare fodboldkompetencerne, og dem kan DBU byde ind med, fortæller hun.
Samarbejdet skal bidrage til at udbrede alle facetter af fodboldspillet på skolerne, så fokus ikke altid er på kamp, fortæller DBU’s chef for græsrodsfodbold, Steen Jørgensen.
- Vi har den filosofi, at fodbold skal være for alle, så vi er glade for at assistere skolerne med et fagligt materiale, der har fokus på læring, inklusion, glæde og fællesskab – fremfor resultater. Vi har stillet trænere og videoer til rådighed, og Clio hjælper med at få det ud at leve på skolerne, fortæller Steen Jørgensen.
DBU pointerer, at samarbejdet med Clio Online også vil gøre det lettere for skolerne at samarbejde med de lokale fodboldklubber.
- Hos DBU er vi glade for at kunne bidrage til, at de på skolerne kan arbejde med den mest populære sport i Danmark på en ny måde. Nu får de mulighed for at bruge de samme redskaber som vi bruger ude i klubberne. Det er godt for både talentudviklingen og udbredelsen af glæden ved at spille fodbold, siger Steen Jørgensen.

De nye undervisningsaktiviteter kan ses og prøves gratis i 30 dage af alle skoler, der efterfølgende kan tage stilling til, om de fortsat vil gøre brug af materialet. Undervisningsmaterialet findes på http://www.clioonline.dk/idraetsfaget/mellemtrin/