Mindeord om Hennning Jensen

En af Danmarks største fodboldspillere er desværre gået bort efter kort tids sygdom. Henning Jensen var en enestående spiller og et enestående menneske. Og det er ikke kun i Danmark, vi har haft den opfattelse. Vi så det også i går, hvor Real Madrid hyldede ham med et minut stilhed, før klubbens Champions League kamp mod Dortmund. 

Jeg husker selv Henning, som en af de største, da jeg så ham i aktion for Borussia Mönchengladbach i 70erne. Og på trods af at han kun fik 21 landskampe, vil han altid fremstår som en af dansk fodbolds mest lysende stjerner. En god ven af dansk fodbold, Frits Ahlstrøm, kendte også Henning personligt gennem 45 år, og har i den anledning skrevet et mindeord om Henning.

Æret være hans minde

Bent Clausen, Næstformand Dansk Boldspil-Union

Da forfatteren Hans Jørgen Nielsen i 1979 udgav romanen ”Fodboldenglen”, var forsiden prydet af en fodboldspiller, som svævende i luften headede bolden i mål.

Spilleren var Henning Jensen.

Nu har Fodboldenglen forladt os. Henning Jensen døde forleden; 68 år. Men med dette mål, et af mange spektakulære i en glorværdig karriere, vil han blive husket for altid.

Det var på Wembley den 3. januar 1973 i en kamp, der markerede udvidelsen af Fællesmarkedet (EU). Tre af datidens bedste spillere i verden var involveret i dette magiske øjeblik. På en centring fra engelske Bobby Charlton udplacerede Henning Jensen på artistisk vis den italienske målmand Dino Zoff.

Mindre end et år tidligere havde Henning Jensen spillet i Jyllands-serien for Nørresundby Boldklub, den klub, hans bedstefar Anders Jensen var med til at stifte i 1909.

Det var i 1971, Henning Jensen fik sit gennembrud i dansk fodbold. DBU havde arrangeret et træningsophold i Nordjylland som et led i forberedelserne til kvalifikationskampene med henblik på De olympiske Lege i München. Landsholdets cheftræner Rudi Strittich ville gerne have en enkelt kamp mod en ikke alt for besværlig modstander.

Så værterne blev bedt om at udtage et hold af spillere fra serieklubberne i og omkring Aalborg. Henning Jensen, der var sagsbehandler i Nørresundby Kommune, modtog en invitation til at være med og sagde tak.

Det begyndte planmæssigt, eftersom det olympiske hold kom foran 3-0. Men kort før pausen reducerede Henning Jensen. Han fulgte op med yderligere to mål i 2. halvleg, og dernæst stod han for en målgivende frispilning til Jess Zimmer fra Idrætsklubben Chang. Seriespillerne var foran 4-3 indtil få minutter før tid.

Efter 4-4 kampen blev Henning Jensen forfremmet til landsholdet, selv om han fortsatte med at spille serie-fodbold i Nørresundby.

Med Henning Jensen på holdet kvalificerede Danmark sig til den olympiske slutrunde. Den blev dog uden Henning Jensen, der i sommeren 1972 – uden at have spillet en eneste divisionskamp – foretrak at skrive kontrakt med VfL Borussia Mönchengladbach. Som professionel var han udelukket fra olympiske deltagelse.

Han etablerede sig prompte i Bundesligaen. Fra at spille for – som Frank Arnesen har udtrykt det – 67 tilskuere i Nørresundby debuterede Henning Jensen med en pragtpræstation for øjnene af 67.000 på Volksparkstadion i Hamburg. Den jordnære nordjyde var totalt upåvirket af omgivelserne.

I sine fire sæsoner i Gladbach med Allan Simonsen som holdkammerat var han med til at vinde det tyske mesterskab to gange, den tyske pokalturnering og UEFA Cup’en én gang hver. I 1976 skiftede han som den dyreste spiller på det europæiske marked til Real Madrid CF, hvor han i løbet af tre år vandt det spanske mesterskab to gange.

Også i den kongelige spanske klub spillede Henning Jensen en fremtrædende rolle på banen – helt ulig hans optræden udenfor. En af hans medspillere, som forblev en nær ven hele livet, var Vicente del Bosque, der som cheftræner førte det spanske landshold til såvel Europa Mesterskabet som verdensmesterskabet.

”Michael Laudrup var en exceptionel spiller, men Henning Jensen er den bedste dansker i Real Madrid nogensinde” har Vicente del Bosque sagt.

På vejen hjem til Danmark spillede Henning Jensen for AFC Ajax, hvor han i to sæsoner var med til at vinde det hollandske mesterskab én gang. Som holdkammerater havde han Frank Arnesen og Søren Lerby, der elskede, respekterede og beundrede ham.

Men den dynamiske fandenivoldske Søren Lerby var to mennesker – et på banen og et udenfor.

Det oplevede Henning Jensen i en turneringskamp i sne og kulde på Middenweg, hvor klubben hørte hjemme indtil den flyttede til Amsterdam ArenA.

Med nedrullede strømper fra sin position som venstre back stormede Søren Lerby op langs sidelinjen, forbi Henning Jensen, der ikke længere havde fordums hurtighed, og centrede fra baglinjen. Bolden gik bag om målet, og Lerby returnerede prompte i fuldt løb til sin forsvarsposition. På vejen tilbage passerede han igen Henning Jensen og råbte: ”Skal jeg ikke hente en frakke til dig, så du ikke står og fryser.”

Efter kampen havde Søren Lerby som altid glemt sine bemærkninger til medspillerne, modspillerne og dommeren. Der var dog en undskyldning fra Søren Lerby, hvortil Henning Jensen svarede med et glimt i øjet: ”Det er i orden, Søren. Fortsæt du bare med at løbe. Det er du god til. Imens spiller jeg videre.”

Og spille kunne Henning Jensen; bedre end mange. Han var i 1970erne en af verdens bedste, og han er en af alle tiders største spillere i dansk fodbolds historie. Han var teknisk brillant med en enestående spilopfattelse. I Ajax flyttede de ham ned som libero, hvor hans forudseenhed og boldbegavelse kompenserede for hans efterhånden manglede hurtighed. Derfra styrede han holdet til mesterskabet.

Han fik den samme position i AGF i halvanden sæson før han sluttede som aktiv i Nørresundby Boldklub, hvor eventyret begyndte.

I 1982 var han tæt på at vinde det danske mesterskab; han ville i så fald blive den første i verden, der vandt det nationale mesterskab i fire forskellige lande. AGF kunne på sidste spilledag med en sejr over B 93 i Idrætsparken sikre sig titlen, men få minutter før tid udlignede B 93, og derved blev OB mester.

Henning Jensen er en af de mest elegante spillere, dansk fodbold har fostret – i samme kategori som eksempelvis Carl Aage Præst og Brian Laudrup. Han var en af dem, der præsterede på højt niveau uanset banens tilstand. Det virkede som om han ikke betrådte græsset, når han som en slalomløber svævede og snoede sig forbi modstanderne. Han var samtidig en frygtløs forward med en formidabel evne til at score.

Mens vi danskere er tilbøjelige til at glemme fortiden og de personer, der har skabt de muligheder og traditioner i fodbold, vi har glæde af nu, er holdningen anderledes i udlandet og især i Spanien og Italien. De husker deres fodboldspillere med taknemmelighed.

Det kom til udtryk på Estadio Santiago Bernabéu, da Real Madrid CF mødte Borussia Dortmund i UEFA Champions League og mindedes Henning Jensen. 73.323 tilskuere lyttede i total stilhed til den smukke musik, mens et billede af danskeren i den englehvide spilletrøje lyste på storskærmen.

Henning Jensen var – og er – et større navn i tysk og spansk fodbold end de fleste i Danmark kan forestille sig. Da han i sin tid i Real Madrid fik foretaget en ankeloperation, blev den transmitteret direkte i spansk TV.

Han var en verdensstjerne, men han følte sig aldrig som en, og han optrådte heller aldrig som en, selv om han var fuldt bevidst om sin status. Han var meget generøs i tanker og handling. Men han sagde ikke så meget. ”Den tavse dansker” skrev pressen. Men mange tog fejl af ham. Han havde sine meningers mod, og han udtrykte dem kort og konkret. Fodbold var kun en lille del af hans tilværelse. Han havde – som Frank Arnesen har oplevet det – en utrolig viden om historie, kultur, gastronomi, vine og meget andet.

”Jeg husker engang, da Kate og jeg besøgte ham og Ulla” fortæller Frank Arnesen. ”Pludselig sagde Henning: I må være sultne nu, rejste sig, gik ud i køkkenet og tog kokkehuen på for at lave den mest udsøgte middag til os.”

Henning Jensen var en vinder på fodboldbanen, men han blev en taber i forretningslivet. Da den populære håndboldspiller Max Nielsen mistede livet ved en bilulykke i 1975, og Jørgen Vodsgaard nu som eneejer af tøjfirmaet hummel søgte en anden partner, der var kendt i både ind-og udland, henvendte han sig til Henning Jensen, der sagde ja til at være med og investerede sin formue.

Det var en enorm succes til at begynde med, men siden gik det galt, og Henning Jensen mistede alt. Men typisk for ham beklagede han sig aldrig; heller ikke over de få, der svigtede ham. Han bevarede sit humør og sit livsmod i en familie med stor og tæt kærlighed til hinanden.

Han var gift med Ulla i 45 år, og de havde to børn: Susanne, der bor i Valencia og har en rideskole sammen med sin mand, og Michael, som bor i San Diego, hvor han er havbiolog.      

Henning var stolt af dem; og de var stolte af ham. Ligesom de er det i Nørresundby Boldklub, VfL Borussia Mönchengladbach, Real Madrid CF og AGF.

Tak, Henning, for mange oplevelser. Du var en stor spiller og et stort menneske med både hjerne og hjerte ud over det sædvanlige.

Frits Ahlstrøm

Se også:

Mindeord fra FIFA's præsident Gianni Infantino