Fodbold og foreningsliv giver færre unge på kanten
Når unge på kanten mødes til fodboldtræning, får de udover at lave øvelser med bold også bedre sociale kompetencer og noget at stå op til om morgenen. Det betyder i sidste ende færre udsatte unge og flere, der bidrager til samfundet.
Når udsatte unge vælger fodbolden til, kan det få en enorm betydning for resten af samfundet. For kan fodbolden blot få én person til at gennemføre en erhvervsuddannelse, lyder den økonomiske samfundsgevinst på 2,8 millioner kroner. Det viser nye beregninger fra Damvad Analytics.
DBU har udviklet flere initiativer, der tager hånd om unge og inklusion herunder aktiveringsprojektet ”Fodbold som beskæftigelse” i Herlev og projekt ”Mod alle odds” i Hobro, der har fokus på at få uddannelses- eller aktivitetsparate unge og flygtninge i uddannelse eller job. Og når det lykkes at få én ledig i arbejde, får det offentlige en gevinst på 62.000-99.000 kroner om året, viser analysen fra Damvad Analytics.
Projekterne foregår som et samarbejde mellem fodboldklubben, kommunen og DBU. Og fodbold har vist sig at være et effektivt middel til at give unge indhold i hverdagen og et fællesskab i form af nye holdkammerater.
Tidligere undersøgelser har vist, at hvis man er aktivt medlem af en sportsklub, mindskes de unges risiko for at påbegynde en kriminel løbebane. En løbebane, der koster samfundet dyrt. For kan fodbolden blot forhindre én person i at blive kriminel, sparer samfundet 1,9 millioner kroner.
Udover beskæftigelsesprojekterne har DBU også fokus på inklusion via ”Get2 Fodboldskoler”. De særlige fodboldskoler har været afviklet siden 2011 i udsatte boligområder med fokus på at støtte de lokale fodboldklubber, give flere børn mulighed for at prøve de populære fodboldskoler, men skolerne har også en betydning for, at flere nydanskere bliver integreret i foreningslivet.
