Lyserød Lørdag – spil fodbold og støt en god sag

7. oktober kan du støtte Kræftens Bekæmpelse og spille fodbold i en god sags tjeneste til Lyserød Lørdag.




Vi kender vist alle en kvinde, der har haft - eller har brystkræft. Desværre er brystkræft stadig en realitet for alt for mange kvinder. 

Derfor stiller hundredevis af fodboldspillende kvinder op for Kræftens Bekæmpelse, når Lyserød Lørdag markerer landsindsamlingen Støt Brysterne med seks store fodboldstævner - du kan også være med. Det koster så lidt - men betyder så meget.

Lyserød Lørdag for alle
På Lyserød Lørdag går virksomheder, frivillige, foreninger og fodboldklubber over hele landet sammen for at støtte kampen mod brystkræft. 

7. oktober er det 10. gang, at hele Danmark bliver hyllet ind i lyserødt, når folk landet over trækker i den lyserøde arbejdstrøje, og gør Lyserød Lørdag til en stor landsdækkende jubilæumsfest.

I år har hele 6 værtsklubber sagt ja til at brede konceptet ud til hele Danmark, og vi håber at I, Super Seje Fodbold kvinder, har lyst til at fylde banerne hos klubberne, og være med til at indsamle penge til kampen imod brystkræft!

Værtsklubberne er:
  • IF Bytoften (Storkøbenhavn)
  • Fodboldklubben Sorø Freja (Vestsjælland)
  • SUB Ullerslev (Fyn)
  • Holsted FB (Sønderjylland)
  • Lyseng Fodbold (Midtjylland)
  • Skovsgaard Boldklub (Nordjylland)

Støt indsamlingen – stil et hold
Du kan støtte indsamlingen - ved at stille et hold bestående af enten 5 spillere og op til 3 udskiftere eller 8 spillere og 3 udskiftere ved stævnet. Det koster 700 kroner pr. hold at deltage og pengene går ubeskåret til Støt Brysterne 2017. 
OBS! Sidste frist for tilmelding er den 18. september.

Praktisk
Stævnerne foregår alle lørdag den 7. oktober 2017 med samlet start klokken 10.30. Der kan afhængig af tilmeldingerne til de enkelte stævner forekomme variation af sluttidspunkt, derfor kan det endelige program for de enkelte værtsklubber først offentliggøres efter tilmeldingsfristen er udløbet.  

Pris 
Stævnet koster 700 kr. og det er muligt at deltage i 8:8 kvindeturneringen eller 5:5 Fodbold Fitness turnering.

Tilmeldingen 
Sidste frist for tilmelding er den 18. september og foregår på nedenstående link: 

5:5: tilmeld jer her

8:8: tilmeld jer her 

Spørgsmål 
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Lene Rydal på mail lery@dbu.dk eller på telefon 4634 0745

Start indsamling

Ønsker du, dit hold eller din klub at arrangere alternative indsamlinger eller arrangementer i forbindelse med Lyserød Lørdag, er der også masser af muligheder. Medarbejderne fra Lyserød Lørdag ved Kræftens Bekæmpelse sidder klar ved telefon og mails for at guide, inspirere og hjælpe jer i gang med indsamlingen.

Kontakt Lyserød Lørdag staben på lyseroedloerdag@cancer.dk eller tlf. 3525 3512. 

Læs meget mere her


Log ind