Debat: Forældre kom ind i kampen
I disse uger går 200.000 danske piger og drenge på græs til en ny fodboldsæson. Deres forældre skal tage større ansvar i børnefodbolden, skriver Per Larsen fra Børnerådet og Bent Clausen fra DBU i et debatindlæg, der i sidste uge var i flere aviser.
Foto: Morten Bang
For mange er forår ensbetydende med klargøring af haven, en kold øl på terrassen eller lange gåture i naturen. Men for 200.000 piger og drenge er forår ensbetydende med sæsonstart i fodbold, hvor kunstgræsbaner og indendørshaller bliver skiftet ud med græs på knæene og jord under knopperne.
Igen i år har mange tusinde frivillige – trænere, holdledere og andre hjælpere – forberedt sig på at tage imod de mange tusinde glade piger og drenge.
En række historier i medierne kan dog give det indtryk, at børnefodbold mest handler om risikoen for seksuelle overgreb, hovedskader og brug af snus. Lad os derfor slå fast, at fodbold er og bliver et fantastisk fællesskab, der både er sundt, sikkert og sjovt for børn.
Men de op mod 50.000 frivillige engageret i dansk børne- og ungdomsfodbold hverken kan eller skal klare det alene. Landets hundrede tusinder af fodboldforældre bliver nødt til at tage ansvar og ikke bare betragte fodboldtræning som en bekvem pasningsordning, hvor de kan parkere deres børn et par gange om ugen.
Fodbold skaber trivsel
Vi ved fra flere undersøgelser, at et aktivt fritidsliv skaber større trivsel og er et af de bedste midler mod mobning. Det skal vi værne om, for vi ved også, at nogen børn og frivillige oplever, at der stilles store krav til dem – selvom det burde være et frirum.
I en undersøgelse fortæller Andreas eksempelvis, at de andre fra fodbold stillede høje krav til medspillernes evner. Og det ødelagde samværet, hvis man lavede fejl: ”Da jeg gik til fodbold, var det sådan, at hvis man lavede en fejl eller kom til at sparke bolden til en modstander, så blev man skældt ud af sine venner.” Andreas spiller ikke fodbold mere. Andre eksempler fortæller om børn, der møder til kamp uden at få spilletid.
Forestil dig, at du er 13 år gammel, det er lørdag morgen, og du vågner med sommerfugle i maven. Du skal ud og spille kamp med kammeraterne. Og du glæder dig. Du cykler op til klubben, klæder om og får at vide, at du skal starte på bænken. Først da der er tre minutter tilbage af kampen, kommer du på banen. Du rør knap bolden. Weekenden efter er der kamp igen. Men denne gang er det ikke forventningens glæde, der fylder i maven.
Eller forestil dig, at du er en gymnasie-dreng, der som frivillig træner, oplever en 40-årig far råbe til sin datter på U11-holdet; “du kan sagtens løbe fra den fede tøs”.
Heldigvis ved vi, at de tre historier hører til undtagelsen.
Mere end 98 % af de 9-16-årige angiver, at de enten ”altid” eller ”oftest” glæder sig til at træne i deres klub. Men vi ved også, at de tre episoder, vi alligevel hiver frem, kunne være undgået. Løsningen ligger hos trænere, holdledere og forældre, der i fællesskab har ansvaret for at børnene trives.
Vi har da også mange gode eksempler, hvor forældre og frivillige lykkes med at skabe noget helt særligt for børn og børnefodbolden.
I Lyseng IF ved Aarhus har man haft stor succes med fastholdelsen af teenagere i klubben, noget der traditionelt er svært. Her er alle trænere enige om, at alle er velkomne uanset niveau. Fællesskabet er vigtigere end sejr. Det budskab er både trænere, forældre og børn med på.
Hos Copenhagen Youth arbejder man aktivt med fokus på trivsel og anti-mobning og afholder tema-aften med forældrene om deres rolle for at skabe et godt fodboldmiljø.
I Allerød FK bydes forældre velkommen på et introduktionsmøde, når der starter en ny årgang op i maj. Mens de små løber ud på banerne, bliver forældrene siddende i klubhuset. Her bliver de introduceret til klubbens værdier og retningslinjer. Her opfordres de også til at påtage sig konkrete opgaver. På den måde bliver forældrene allerede fra dag ét en del af holdet omkring holdet. Og det virker både på adfærd og antallet af frivillige.
Fælles for eksemplerne er, at inddragelse og forventningsafstemning mellem børn, trænere og forældre er nøglen at undgå uhensigtsmæssig adfærd og skabe opbakning.
Gode råd og vejledning
For at hjælpe børn og frivillige har DBU udviklet de 10 forældre bud og ’Husk Respekten’-kampagnen målrettet forældre med budskaber, der burde være forældre-pensum.
DBU og de frivillige arbejder hele tiden på at blive dygtigere, Med godt 100.000 frivillige i fodbolden på alle niveauer optager fodbolden flere frivillige end noget andet område i Danmark. DBU udvikler hele tiden tilbud til de frivillige for at være på forkant med behov og forventning; hvad end det handler om at blive bedre til anti-mobning, sundhed eller spillerudvikling. Men der er også grænser for de krav, vi kan stille til de frivillige og børnene.
Når vi anbefaler, at alle spillere får minimum halvdelen af kampen på banen – eller ikke anbefaler resultatformidling fra U12 og ned - er det fordi vi tror på, at børnefodbolden skal samle på medlemmer frem for points, gode oplevelser før medaljer, og at spillerudvikling kommer før talentudvikling. Faktisk er det under 5% af de 9-16-årige, der går op i at deltage i at vinde stævner og kampe.
Det gælder for alle, unge som gamle, at vi udvikler os, når vi tør tage chancer. Det gælder særligt på fodboldbanen, hvor der skal være plads til at tage den chanceskabende dribling eller det svære skud med ro i maven – eller når man som ung træner eller dommer oplever opbakning fra spillernes forældre.
Det skal være rart at være barn, og det skal være rart at være frivillig.
Når du melder dit barn ind i en fodboldklub, melder du også dig selv ind. Det er et forpligtende fællesskab, og ikke en pasningsordning. Du behøver ikke nødvendigvis blive børnetræner, men din opbakning er vigtig.
Husk en forening hverken er en forretning eller en offentlig institution – det er et frivilligt fællesskab baseret på engagement omkring en passion. Heldigvis deles den opfattelse i langt de fleste klubber og på de fleste hold – lad os værne om det. Rigtig god sæson derude.
| DBU’S 10 FORÆLDREBUD
1 |
