Sisto ny og Schmeichel tilbage i landsholdstruppen
To 'nye' navne siden sidst men ellers er der genvalg til alle i den 22 mand store spillertrup, som landstræner Åge Hareide i dag præsenterede forud for de kommende VM-kvalifikationskampe mod Polen og Montenegro. Sidste spiller udtages i løbet af ugen
Pione Sisto spillede senest på A-landsholdet den 11. oktober 2015, men var afgørende i U21-landsholdets sejr over Rumænien i september. Foto: www.fodboldbilleder.dk
Never change a winning team…
Åge Hareide viser med stor tydelighed, at han tror på den trup, der senest spillede VM-kvalifikationskamp mod Armenien, og at han ønsker kontinuitet på landsholdet efter solide præstationer ved seneste samling.
I hvert fald er blot to navne skiftet ud blandt de 22 spillere, der i dag blev præsenteret ved et pressemøde i Fodboldens hus forud for de kommende VM-kvalifikationskampe mod Polen og Montenegro.
Celta Vigo’s Pione Sisto har med spilletid og sikre præstationer igen spillet sig til en plads i A-landsholdstruppen efter et års fravær, mens målmand Kasper Schmeichel også er tilbage i truppen efter sin operation. Den sidste spiller udtages i løbet af ugen.
Men ellers ser truppen ud som følger:
Landsholdet samles i Helsingør og har første træningspas den 3. oktober. Holdet flyver herefter til Warszawa den 6. oktober, hvor Danmark møder Polen den 8. oktober. Herefter går turen igen til Danmark lørdag, hvor holdet tilbage i Helsingør forbereder sig frem mod kampen mod Montenegro.