MENU
D
T
M
S

(1)

TRÆNERGUIDE: Flere børn og unge søger fodboldens fællesskab, herunder også børn og unge med andre baggrunde og erfaringer end den typiske unge danske fodboldspiller. Det stiller ikke kun krav til foreningerne at blive rustet til at rumme børn fra socialt udsatte områder – det stiller også store krav til den enkelte fodboldtræner, der til dagligt arbejder med børnene.

Tag her med på et besøg i Nørrebro United i København, hvor du også kan høre mere om deres arbejde med socialt udsatte børn, og hvad man skal gøre sig klart som fodboldtræner.



Derfor har vi teamet op med ph.d.- og kandidatstuderende fra Center for Holdspil og Sundhed, Mickey Nielsen og Knud Ryom, på Københavns Universitet, der gennem længere tid har arbejdet målrettet med netop dette område med hovedfokus på trænerens ageren overfor spillere fra socialt udsatte områder.

De giver her en indsigt i, hvordan ’de nye’ spillere tænker og giver samtidig nogle helt konkrete redskaber til, hvordan du som fodboldtræner kan skabe de rette relationer og rammer til at træne de børn og unge, der måske ikke er vant til at skulle begå sig på et fodboldhold i det danske foreningsliv.

Specielt ét fokus er afgørende ifølge Mickey Nielsen, der bakkes op af andre lignende undersøgelser, når man som træner har med børn fra socialt udsatte områder at gøre; at skabe en relation.

1)      Vis interesse for spillerne

Det er nemlig vigtigt for spillerne, at de kan mærke en interesse og engagement fra trænerens side.

I den professionelle verden hører man ofte fra træneren, at hans dør altid er åben, og det skal den bestemt også være, når man har med børn fra socialt udsatte områder at gøre. Faktisk kræver det mere end det.

Mickey Nielsen understreger, at det samtidig er vigtigt, at det er træneren, som oftest tager det første skridt. 

”Det jeg har kunnet se på mine observationer er, at selvom det er vigtigt for spillerne at have en god relation til træneren, så er det ikke noget, de selv aktivt søger. At skabe en relation mellem spiller og træner er derfor oftest op til træneren, der skal vise en interesse for sine spillere og en imødekommenhed. Noget der kræver ekstra tid før og efter træningen,” understreger Mickey Nielsen.

2)      Feedback gennem samtaler

En naturlig del af at vise interesse er, at man snakker med sine spillere – gerne individuelle samtaler, og dermed kommer mere ’ind under huden’ på spillerne.

”Der en god idé at have nogle samtaler med hver enkel spiller så ofte, man har mulighed for det. Det skal ikke forstås som om, at der skal sættes ekstra tid af til at komme rundt om alle spillerne. Men at man bruger tiden før og efter træningen,” forklarer Mickey Nielsen.

Ifølge deres undersøgelse er samtalen et helt afgørende element – en samtale, der har fokus på den enkeltes fodboldmæssige færdigheder og giver feedback på disse. Men samtidig er det også vigtigt, at træneren tør tage den udover det rent sportslige. 

”Det er vigtigt at turde tage de personlige snakke med de her drenge. Vi opfordrer til, at man faktisk også prøver at snakke med dem om deres mål og drømme. Hvad kræver det eksempelvis at blive professionel?,” fortæller ph.d.-studerende Knud Ryom.

3)      Træningen skal være effektiv og sjov

Mange af børnene fra socialt udsatte områder har de samme drømme, som andre børn, der har en fodbold ved fødderne. De vil være professionelle fodboldspillere. Men på træningsbanen er de tvetydige. 

”De vil have, at træningen skal være ekstremt disciplineret, men samtidig skal det også være hyggeligt, for det er dét, de kender, når de går i deres grupperinger,” siger Knyd Ryom.

Specielt i starten er det vigtigt, at man fanger børnenes interesse i træningen. Er der for lang ventetid, eller kører man den samme øvelse i for lang tid, så daler koncentrationsniveauet.

”Generelt skal de være aktiveret i så lang tid som overhovedet muligt i relativ korte dele ad gangen. Maks. 10-15 minutter, og så skal de skifte. Hvis den her gruppe keder sig, så zapper de hurtigere væk, end andre unge måske gør,” fortæller Knud Ryom.

Så hvad virker på træningsbanen?

”Vi vil gerne have, at de laver noget småspil med hinanden på småbaner og er afhængige af hinanden på forskellig vis. Der skal lægges vægt på, at det skal være omskifteligt, effektiv og sjovt,” lyder det fra Knud Ryom, mens Mickey Nielsen supplerer:

”De vil gerne have en fodboldtræning, hvor de kommer og hygger og har det sjovt med deres venner og bliver bedre til fodbold!”

I undersøgelsen, der er foretaget af Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet, viste resultaterne et klart billede af, hvad børnene prioriterede højst:

1. De vil være sammen med deres venner
2. De vil lære noget
3. Det skal være sjovt.

4)      Man er træner på alle tidspunkter

At være fodboldtræner for netop børn, der kommer med andre baggrunde kræver meget tid, også mere end man måske er ansat til.

Det kan være, at man skal interagere med en spiller på Facebook i sin fritid, eller at man har en SMS-samtale en sen aftentime, hvis det er dét, der er behov for. Man skal turde at tage kontakten med spillerne og snakke med dem om andet end kun fodbold.

”Man skal involvere sig i de unges liv på en måde, hvor de også føler, man er til stede. Det er meget omfattende for en træner. Men har man som træner overskuddet til at gøre de her ting, vil man også mærke, at de her drenge kan vokse rigtig meget og få en betydningsfuld relation og samtidig en lille indgang til samfundet,” fortæller Knud Ryom, mens Mickey Nielsen kommer med sit bud på den perfekte træner – en træner der formår at give spillerne færdigheder både på og uden for banen:

”Den perfekte træner er en, som er villig til at give sig tid til at være omkring holdet og har et stort engagement for det hold, man nu træner. Det giver også bedre resultater, når du som fodboldtræner skal lære dem færdigheder på fodboldbanen.”

FAKTA om undersøgelsen:

Undersøgelsen har haft fokus på, hvad det kræver at være træner for et fodboldhold, hvor deltagerne hovedsageligt er fra socialt udsatte familier og af anden etnisk oprindelse end dansk.

Der er blevet lavet masser af observationer af træningspassene med efterfølgende interviews af spillere og trænere.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i projektet "Holdspil, unge og aktivt medborgerskab”. Projektet undersøger effekten af holdspil samt coaching/mentoring på unges evne til at blive aktive medborgere, og om det øger deres livsduelighed.

Projektet fandt sted på Rådmandsgades skole, hvor drenge fra 6.-8. klasse blev tilbudt at spille på et hold, der gik under navnet "Rådmandsgade skole Nørrebro United". Tilbuddet bestod af fodboldtræning tre gange ugentligt, samt coaching-samtaler. Projektet kørte fra sommeren 2013 til sommeren 2015. Artikel er bragt ifbm. DBU TrænerLounge september 2016.

Undersøgelsen kan findes her: http://www.holdspil.ku.dk/forskning/projekt4/rapporter/Mickey-Fagerlind.pdf

Log ind