Enstemmighed på rep-mødet

Dagens repræsentantskabsmøde bød - ud over aflæggelse af formandens og kassererens beretning - på seks forslag, der alle blev enstemmigt vedtaget



Der er enstemmighed på dagens repræsentantskabsmøde i Aalborg. Foto: www.fodboldbilleder.dk 

DBU’s årlige repræsentantskabsmøde gæstede for første gang Aalborg efter i en årrække at have haft fast base i Odense. Det var dog ikke dagens eneste nyskabelse. Landsholdets træner, Åge Hareide, debuterede også på mødet, hvor han efter formandens og kasserens beretning delagtiggjorde repræsentantskabet i hans tanker om tendenser i fodbold.

Sædvanen tror var der også en række forslag, der alle var fremsat af bestyrelsen, og som blev vedtaget enstemmigt.

Det betyder dermed, at der blev vedtaget en konsekvensændring som følge af den nye struktur i Danmarksserien, som kræver en ny fordeling af de seks repræsentanter, som vælges af klubberne i Herre-DS. Herudover blev det besluttet, at DBU’s regnskabsår skal følge kalenderåret, og der blev vedtaget en præcisering af praksis omkring kontraktfodboldtilladelser for herrer og kvinder. 

Ydermere besluttede repræsentantskabet at ændre betegnelsen ”mellemmand” til ”fodboldagent,” som er den betegnelse, der anvendes i praksis og giver en bedre sproglig forståelse for betegnelsen. Slutteligt blev der vedtaget en ændring af amatørbestemmelsernes § 7.1 vedr. status som amatørspiller, som nu gør det muligt, at ikende betingede sanktioner.

Læs formandens skriftlige beretning og se de detaljerede forslag her: http://www.dbu.dk/Temaer/rep-moede 

Log ind