Støjberg åbner fodboldprojekt for flygtninge
Et nyt integrationsprojekt på Langeland er netop skudt i gang. Nu skal fodbolden være et supplement til den boglige undervisning, og den skal være en indgang ind i det danske samfund. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg sparkede samarbejdet i gang.
Sproget klinger ikke helt dansk endnu, men glæden ved at kunne spille mere fodbold i fremtiden på græsset på Langeland er ikke til at tage fejl af blandt de mange asylansøgere på Longelse Skole.
I dag havde asylansøgerne deres første undervisning i dansk foreningsliv, og det er et resultat af et ambitiøst projekt for de ca. 90 uledsagede asylansøgere i alderen 14-17 år på Langeland, som kommunen, DBU Fyn og de langelandske klubber har skabt. De unge mennesker skal spille fodbold og introduceres til det unikke danske foreningsliv samtidig med, at de få skoleundervisning på Longelse Skole.
I DBU ønsker man at række en hånd ud og hjælpe, hvor man kan, og hvor fodbolden kan være med til at gøre en forskel. Men i virkeligheden, var det ikke DBU selv, der tog initiativet, siger DBU’s formand, Jesper Møller.
”Vi oplevede, at vores lokale klubber startede en række initiativer, men mange ønskede lidt supplerende hjælp fra DBU. Så i virkeligheden er projektet blomstret op helt ude i klubberne, og så hjælper vi med at facilitere projekterne. Og projektet her på Langeland er det første, hvor vi kombinerer fodbold og træneruddannelser med undervisning i sprog, dansk foreningsliv og den danske samfundsmodel, og det gør mig da stolt som formand, at det i virkeligheden er klubberne og de frivillige, der har båret sådan et projekt frem,” siger Jesper Møller.
Formålet med at fremme integrationen og forståelsen af dansk foreningskultur gennem fodbold for asylansøgere vækker også glæde hos ministeren:
”Det er en sportsgren, man kender fra rigtig mange verdensdele, så man kan ret nemt kaste sig ind i det. Og så må jeg bare tage hatten af for det arbejde DBU ligger i det her projekt, og netop også aktiverer de frivillige. Det synes jeg, er rigtig godt,” fastslår Inger Støjberg.
Samarbejdet har været i støbeskeen i noget tid, og Langelands borgmester Bjarne Nielsen er glad for, at man nu er klar til at rulle det ud.
”Jeg er simpelthen så glad for at komme i gang. Normalt kan det tage lang tid at implementere den slags projekter, men det her er gået meget hurtigt, så det er dejligt, at både asylansøgerne og klubberne nu kan få glæde af samarbejdet,” siger borgmesteren.
Langelands Kommune finansierer projektet af med støtte fra Udlændingestyrelsen samt fra DBU’s pulje, der omhandler kommunesamarbejder, der er et samarbejde mellem DBU og DIF.
Se også TV2 Fyns indslag om ministerens besøg og projektets opstart her.