Kvindelandsholdet slår Rumænien i testkamp
Der er kun få uger til, at det for alvor går løs, når de danske kvinder skal spille med om EM-billetterne. Derfor var de torsdag i Rumænien for at teste formen af - en kamp som det danske mandskab dominerede og gik sejrrigt ud af.
De danske kvinder kort før venskabskampen mod Rumænien Foto: DBU Kommunikation
Det danske kvindelandshold skulle torsdag pudse formen af mod Rumænien forud for EM-kvalifikationen, der venter lige om hjørnet. Og hvis formen bestod i at skabe chancer, score mål og være boldbesiddende, så må træner Nils Nielsen være stolt af sit mandskab.
I første halvleg var det nemlig de danske kvinder, der dominerede det rumænske mandskab. Det resulterede i en stor dansk chance, da Nadia Nadim tog skuddet, men bolden rullede lige forbi stolpen på den forkerte side. Om de danske kvinder bevidst ville bringe spænding i kampen – det skal være usagt. I hvert fald kom rumænerne til en stor chance, men som heldigvis ikke endte i netmaskerne.
Herefter overtog danskerne igen. Først header Simone Boye over mål og efterfølgende er Danmark i en god overtalssituation, men desværre manglede den sidste skarphed.
Stillingen var 0-0 ved pausen, men danskerne pressede mest på. Der skulle derfor kun gå et par minutter af anden halvleg inden Pernille Harder blev nedlagt i feltet og tilkæmpede sig et straffe. Desværre tegnede mønstret fra første halvleg sig: Line Røddik Hansen brændte, og kampen var fortsat uden scoringer.
Hurtige pasninger, farlige situationer og et par udskiftninger lavede dog om på det kedelige resultat. Debutanten Maja Kildemoes kom på banen, og kort efter stod den 1-0 til Danmark – sat ind af netop debutanten. Sikke en debut af OB-spilleren.
Det blev også 2-0, da Sanne Troelsgaard sendte bolden bag den rumænske keeper, og så så det svært ud for Rumænien, der ikke formåede at ændre på hverken det flotte danske spil eller resultatet på måltavlen.
Kampen endte fortjent 2-0 til Danmark, og efter opgøret satte Maja Kildemoes ord på sin debut:
"Jeg var super nervøs, men det var super godt at spille, og de var gode til at tage imod en inde på banen. Så det var alt i alt en god oplevelse."
Kamprapport | |||
Hold | Kvindelandsholdet | ||
Kamp | Rumænien vs. Danmark | ||
Tid | 17:00 lokal tid | ||
Sted | Mogosoaia, Rumænien | ||
Status | Venskabskamp | ||
Resultat | 0-2 (0-0) | ||
Tilskuere | 88 | ||
Startopstillingen | |||
Nr | Spiller | Klub | |
16 | Cecilie Breil Kramer | Vittsjö GIK | |
2 | Line Røddik Hansen © | FC Rosengården | |
3 | Janni Arnth Jensen | Linköpings FC | |
5 | Simone Boye Sørensen | Brøndby IF | |
6 | Mariann Gajhede Knudsen | Linköpings FC | |
7 | Sanne Troelsgaard | KoldingQ | |
8 | Theresa Nielsen | Brøndby IF | |
9 | Nadia Nadim | Fortuna Hjørring | |
10 | Pernille Harder | Linköpings FC | |
12 | Stine Larsen | Brøndby IF | |
13 | Johanna Rasmussen | Kristianstads DFF | |
Kampforløb | |||
Min | Status | Spiller | |
49 | Straffe til DK | Begået mod Pernille Harder | |
71 | 0-1 | Maja Kildemoes | |
74 | 0-2 | Sanne Troelsgaard | |
83 | Gult kort | Vasile Giorgiana, 14 | |
90+3 | Gult kort | Oprea Olivia, 15 | |
Ind- og udskiftninger | |||
Min | Ind | Ud | |
54 | Katrine V. Veje, 11. Seattle Reign FC | Stine Larsen, 12 | |
69 | Maja Kildemoes, 18. OB | Janni Arnth Jensen, 3 | |
69 | Louise Kristiansen, 20. Brøndby IF | Johanna Rasmussen, 13 | |
79 | Caroline Rask, 14. Fortuna Hjørring | Sanne Troelsgaard, 7 | |
84 | Sif Rykær, 15. IK Skovbakken | Nadia Nadim, 9 | |
87 | Cecilie Sandvej, 4. SC Sand | Theresa Nielsen, 8 | |
Ikke benyttet | |||
1 | Stina Lykke Petersen | OB | |
22 | Line G. Johansen | Grimstad Amazon FK | |
17 | Line S. Jensen | Fortuna Hjørring |