Kom til Store Trænertræf 2015

Det traditionsrige trænerarrangement afholdes den 13.-14. november, så nu er det tid til at sætte kryds i kalenderen. Tilmeld dig her på siden.



Traditionen tro samler DBU igen i 2015 børne-, ungdoms- og seniortrænere fra hele landet til Store Trænertræf.

Arrangementet finder sted den 13.-14. november i Vejen Idrætscenter og byder på et program med masser af spændende oplæg.

Store Trænertræf er en unik mulighed for at møde andre trænere, udveksle erfaringer og lade sig inspirere. Begivenheden plejer at være velbesøgt af omkring 200 trænere beskæftiget med alle aldersgrupper og på alle niveauer.

Foreløbigt program

Det foreløbige program for træffet indeholder oplæg fra fire Pro-trænere:

  • Jacob Michelsen, cheftræner i SønderjyskE
  • Lars Knudsen, U17-træner i AaB
  • Tonny Hermansen, U19-træner i OB
  • Brian Sørensen, 3F Liga-træner i Fortuna Hjørring

Det komplette program for Store Trænertræf 2015 vil blive annonceret her på hjemmesiden senere på efteråret.

Træffet tæller i kursusregnskabet

Husk, at Store Trænertræf er del af C-træneruddannelsen, og at du kan optjene seks timer i kursusregnskabet ved at deltage.

Hvis du har en B-licens, tæller Store Trænertræf som 10 timers B-refreshment.

Tilmeld dig allerede nu

Du kan tilmelde dig Store Trænertræf her

Pris

Det koster 1.500 kroner at deltage i Store Trænertræf 2015 og 1.900 kroner, hvis du ønsker at overnatte. Overnatningen foregår i to-fem-mandsværelser.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte René Jensen på mail rjen@dbujylland.dk eller tlf. 8939 9954.

Log ind