Hobro-afgørelse trækker ud

Sagen om Hobros brug af Adama Tamboura i superligakampen mod AGF trækker ud.

Fodboldens Disciplinærinstans behandler fortsat sagen om Hobros mulige brug af en ulovlig spiller i sidste uges superligakamp mod AGF.

”Sagen omkring Hobro spilleren Adama Tambouras deltagelse i fredagens superligakamp mellem Hobro og AGF behandles nu ikke længere som en tilståelsessag, hvilket medfører, at parterne skal have mulighed for at komme med partsindlæg. Det er derfor heller ikke muligt at sætte et fast tidspunkt for en afgørelse," udtaler Henrik Andersen, sekretær for Fodboldens Disciplinærinstans

Mens sagen behandles vil der ikke være yderligere kommentarer fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Log ind