Fodboldskolebørn vandt en dag i landsholdslejren
Der blev trænet, driblet og skudt på mål, da 18 børn var inviteret i landsholdslejren. Her mødte de flere af landsholdstjernerne - i videoen kan du se, hvordan det gik.
Det var 18 heldige børn, der fik lov til at træne med i landsholdslejren mandag eftermiddag. Først blev de trænet af DBU’s talenttræner Thomas Slosarich – herefter stødte landsholdspillerne Thomas Delaney, Jonas Lössl og Morten ’Duncan’ Rasmussen til.
Børnene fik både mulighed for at skyde på kassen, hvor de skulle forsøge at passere Jonas Lössl, ligesom de fik mulighed for at drible rundt med ’Duncan’ og Delaney. Da spillerne havde trænet færdig, tog børnene med på spillerhotellet, hvor de både fik autografer og et rigtig fodbold-måltid i restauranten.
Fælles for børnene var, at de alle havde købt billet til en af landets mange DBU-fodboldskoler hen over sommeren, og hver uge blev der trukket en heldig vinder af en tur i landsholdslejren blandt fodboldskolebørnene.
I videoen kan du se, hvordan det gik. Måske bliver det din tur næste år! Husk, at jo før du køber billet til fodboldskolen, desto større er din chance for at vinde.